Er der bedre tider på vej for fodbolden i landsbyerne?

Danskernes flyttemønstre forandrer sig, bl.a. er der flere børnefamilier, der flytter ud fra de store byer. Men er det samtidig et varsel om bedre tider for fodbolden i landsbyerne? Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, giver en forsigtig vurdering af udviklingen.

Steffen Damsgaard fra Lemvig er formand for interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Landdistrikternes Fællesråd

Af: Mads D. Larsen og Marie Lauridsen, DBU Jylland Kommunikation // oktober 2021

En aktiv fodboldklub er guld værd for livet og sammenhængskraften i de mindre lokalsamfund, og nye tendenser peger måske i retning af forbedrede muligheder for fodboldlivet i landsbyerne, vurderer Steffen Damsgaard.

Udover at være kommunalpolitiker i Lemvig Kommune er han formand for Landdistrikternes Fællesråd, en politisk uafhængig interesseorganisation, som bl.a. samler, deler og kommunikerer viden og erfaring til gavn for Danmarks landdistrikter:

- Når vi prøver at inspirere lokalsamfund til at gøre en indsats, er det jo fordi, vi kan se, at der er noget at bygge på; nogle værdier, som går igen uanset, hvor man er: Sammenhold, tryghed, tillid, fællesskab og nærvær, som i sidste ende betyder sammenhængskraft, fortæller Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Når jeg kommer rundt i landet, ser jeg, at fodboldklubber spiller en aktiv rolle, når byfesten skal op at stå, når der skal samles ind til at få renoveret købmandsbutikken, når der skal laves byfornyelse, eller når vi taler om de idrætslige faciliteter, fortæller landdistriktsformanden.

Det er dog heller ikke nogen hemmelighed, at det nogle gange kan være særdeles vanskeligt at være fodboldklub i en lille landsby. Måske er skolen lukket, og det bliver bare generelt sværere og sværere at samle spillere nok til hold i de forskellige ungdomsårgange.

Tendenser med muligheder
Men måske kan en række nye tendenser være med til at lette hverdagen for klubberne i de små samfund. For fakta er, at flere og flere børnefamilier i langt højere grad er begyndt at flytte ud af storbyen, både til de mellemstore byer, men også til mindre bysamfund og helt ud på landet.

Det ses primært omkring København, men også i Aarhus og Odense og til dels omkring Aalborg, og meget indikerer, at corona-krisen har sat yderligere fart i denne udvikling.

- Der sker i øjeblikket forskellige forskydninger omkring vores flyttemønstre, og som jeg ser det, vil der, i en periode i hvert fald, være en bevægelse i retning af, at flere gerne vil bo uden for de store byer. Vi har også set, at corona-perioden har gjort, at mange mennesker har overvejet deres værdier og måske fundet ud af, at man ønsker mere plads og en større grad af nærhed til naturen, men måske også nærheden til familien. Man kan også kalde det en ny balance mellem arbejdsliv og familieliv, siger Steffen Damsgaard. 

- Samtidig har mange fundet ud af, at man kan passe sit arbejde mange steder fra. Ja, faktisk er det noget, som vi har fundet ud af som samfund. Det er selvfølgelig et spørgsmål, hvor længe disse ting holder ved, men lige nu er der tale om en tendens, fortsætter han. 

Samtidig mener han, at holdidrætterne i forhold til de individuelle sportsgrene har fået en øget mulighed i forlængelse af corona-perioden, fordi der er kommet en øget efterspørgsel efter at gøre noget sammen med andre.

Faciliteter er et nøgleområde
Betyder disse tendenser så, at idrætten, herunder fodbolden, vil blomstre op i landsdistrikterne? Hertil siger Steffen Damsgaard:

- Jeg tror i hvert fald, at vi vil opleve en tilflytning til landsbyerne og landdistrikterne, som vil være tydelig. Ikke en boble, hvor alle pludselig vil rykke ud, men jeg vurderer, at der vil være klubber og foreninger, som vil have lettere ved at få fat i både børn og voksne.

- Betyder det så, at der vil opstå flere fodboldklubber? Jeg tror måske nærmere, at man de steder, hvor man har lavet sammenslutninger, f.eks. to eller tre små klubber sammen, vil opleve mere liv på idrætsanlæggene. Og det er væsentligt, for det handler i høj grad om, at faciliteterne vil blive brugt mere, og det er jo netop et af de områder, som kommunerne har fokus på. Hvor mange baner skal vedligeholdes og klippes, og hvor meget liv er der på de enkelte anlæg?, fortsætter Steffen Damsgaard, som samtidig peger på, at mange kommuner også har fokus på både den fysiske og mentale sundhed.

Fodboldklubber spiller ofte en aktiv rolle i udviklingen i landsbysamfund. Billedet er fra Rørbæk IF, hvor frivillige har bygget en overdækket multibane. Foto: Martin Weibel

Samarbejde betyder alt
Steffen Damsgaard understreger, at de stærkeste landsbyer har en overordnet organisering på tværs af foreninger og en fælles udviklingsplan med de punkter, man vil arbejde på.

Han anbefaler desuden, at man som landsby kigger mod nabobyen for at samarbejde om faciliteter og fælles aktiviteter. Her kan fodboldklubben mange steder også bidrage, fordi den allerede har holdsamarbejde og måske deler faciliteter.

- Fodboldklubbernes samarbejde på tværs kan gøre, at man får nedbrudt nogle barrierer mellem landsbyer. Det kan være noget af det, der er med til at skubbe lidt på udviklingen, fordi man ser, hvordan vi kan samarbejde og få merværdi ud af det, siger landdistriktsformanden.

- I det hele taget er det oplagt for nogle enkeltlandsbyer at tænke sig ind i landsbyklynger, og her spiller fodboldklubberne i høj grad også en rolle, fordi der ganske enkelt ikke er spillere nok i den enkelte klub. Jeg tror, at vi kommer til at se mere af det, påpeger han.

Generelt ligger en vigtig opgave i at få alle borgere til at se, hvordan fællesskabet får gavn af udviklingen, lyder opfordringen fra Steffen Damsgaard.

Og det kan fællesskabet i fodboldklubben hjælpe med.