Foreningsidræt i trit med fremtiden

Værn om foreningslivet.

Det var et af de centrale budskaber, som DBU Jyllands formand, Bent Clausen, satte fokus på i sin beretning på DBU Jyllands delegeretmøde i Herning Kongrescenter lørdag den 11. januar 2014. 

- Mange danskere vælger i dag alternative og uorganiserede former for idrætsudøvelse, og der er i øjeblikket en tendens til, at kommunerne gerne vil investere i den smarte idræt - en løbesti eller et fitness-center, og der skal selvfølgelig være plads til de idrætsudøvere, som gerne selv vil organisere deres motion. Men det må ikke ske på bekostning af de mange, der har brug for et fællesskab i en forening, sagde Bent Clausen og fortsatte:

- Mit budskab er derfor: Det kan godt være, at foreningstanken er gammel. Og det kan også godt være, at man allerede spillede fodbold for 150 år siden. Men foreningsidræt er ikke gammeldags. Det er moderne. Det udvikler sig hele tiden. Og det er et tilbud, der efterspørges mere end nogensinde, understregede han.

Nedenfor kan hele formandsberetningen læses i sin fulde udstrækning:

BERETNINGEN:

I december lagde vi et spørgsmål ud på vores Facebook-side. Spørgsmålet lød: Hvad var din bedste fodboldoplevelse i 2013?

Der var mange, der reagerede. ”Min datter scorede sit første mål”. ”Vi blev Jyske mestre”. ”Vi rykkede i Serie 5”. ”´Min søns hold blev dømt af en dommer, som jeg selv havde som barn”.

Stribevis af mindeværdige og positive oplevelser fra både spillere, trænere og forældre fra et herligt fodboldår – og til sammen et godt billede på, hvorfor fodbold er så populært.

For vores fantastiske idrætsgren spreder glæde til både store og små og giver succes-oplevelser på alle hylder – dels via fællesskabet og dels for den enkelte.

Blandt de mange forslag valgte vi en enkelt fodboldoplevelse ud. For det var jo en konkurrence. Og nu er det så moderne med disse såkaldte selfies. Så derfor bad vi den udvalgte – Elisabeth Brint Bruce – om at optage sig selv med sin telefon og fortælle om sin ”bedste fodbold-oplevelse i 2013”:

(video)

Tak til Elisabeth. En sød lille historie – og der findes garanteret masser af tilsvarende eksempler rundt omkring i jeres klubber. Men også et tankevækkende budskab, som efter min mening rummer noget helt centralt omkring det at være frivillig – og være villig til at yde en frivillig, ulønnet indsats – også når man er en helt ung træner.

Nemlig betydningen af anerkendelse.

Efter min opfattelse et nøgleord, som vi som ansvarlige klubledere aldrig må undervurdere betydningen af.

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at den største udfordring i foreningslivet er rekruttering og fastholdelse af frivillige. Det kan alle her sikkert her nok nikke genkendende til. Og sådan vil præmissen nok altid være i en frivillig verden.

Men der er mange måder at gribe udfordringer an på, og det er nok ikke tilfældigt, at der findes klubber, hvor man har succes med rekruttering og fastholdelse. Eller sågar klubber hvor der ligefrem er venteliste for at være frivillig.

En rød tråd i disse succes-historier er, at der i hvert enkelt tilfælde er arbejdet målrettet med rekrutteringen og fastholdelsen.

Typisk i form af en frivillighedsstrategi. Og hvad er så det?

Ja, egentlig blot en plan for, hvordan man som forening vil organisere og understøtte det frivillige arbejde.

En sådan strategi hviler som udgangspunkt af tre ben:

 Hvad gør man som forening i dag?
 Hvad vil man gerne fremover?
 Og hvilke konkrete handlinger vil man igangsætte for at opnå de beskrevne mål?

Ved at sætte fokus på frivilligheden i sin klub, bliver resultatet typisk, at man får flere frivillige – eller de nuværende bliver ved længere.

Og vores erfaringer viser også, at flere frivillige giver flere fodboldspillere. For en ressourcestærk klub er som regel også et mere attraktivt tilbud for de aktive.

Som et led i arbejdet med frivillighed anbefaler vi også, at alle foreninger får en frivillig-ansvarlig, som sørger for at koordinere og organisere frivilligheden i foreningen.

En frivillig-ansvarlig kan være én person eller et team, og det er afgørende, at der ikke er personsammenfald med andre poster som f.eks. formand, kasserer eller ungdomsformand.

Den frivillig-ansvarlige skal ikke lave listen over, hvem der kører til kamp, men vedkommende skal sikre, at en af forældrene tager opgaven som kørselskoordinator.

Den frivillig-ansvarlige skal heller ikke sørge for, at nye medlemmer bydes velkommen i klubben, men organisere at andre tager opgaven med at lave en velkomstfolder og byde velkommen.

Og dermed er knuden slået i forhold til betragtningen omkring anerkendelse. For en frivillig-ansvarlig skal netop være en nøgleperson i bestræbelserne på at pleje og anerkende de frivillige.

(.....)

Hvis man som klub kan finde lidt inspiration i disse tanker og overvejer at sætte fokus på dette vigtige arbejde, vil vi rigtig gerne hjælpe jer

Der eksisterer allerede mange gode redskaber og værktøjer, som blot skal plukkes ned fra hylderne, og så er man i gang. Kontakt os endelig – f.eks. den lokale DBU Jylland- klubrådgiver – hvis din klub gerne vil have hjælp til at arbejde målrettet med frivillighed.

Måske var der også nogen af jer, der blev inspireret af vores lille frivilligheds-roadshow med Teddy Petersen fra Haderslev og Lynge Jakobsen fra AaB kort før jul.

Og så vil jeg også nævne, at vi hele sidste år sammen med DBU og Danske Bank gennem kampagnen ”100 frivillige” satte fokus på at anerkende klubbernes frivillige ledere. I alt 2.300 personer blev indstillet til hæder, og de udvalgte 100 modtog bl.a. en sponsorpakke til deres klub til en værdi af 15.000 kr.

I den forbindelse vil jeg i øvrigt gerne sige tak til Danske Bank for opbakningen til kampagnen og for at være fremsynet nok til at kunne se værdien i breddefodbolden, græsrødderne og hele fodboldens fundament.

(.....)

Alle vil udvikling – men ingen vil forandring.

Sådan lyder en talemåde med Søren Kierkegaard som ophavsmand.

Udsagnet sætter uden tvivl fingeren på nogle gængse problemstillinger. Men er nok lidt mere nuanceret end som så. For hvis ingen vil forandring, gælder det så også alle her i salen? Og er vi overhovedet enige om, hvilken udvikling vi reelt ønsker?

Nu kender jeg af gode grunde ikke Søren Kirkegaard – og jeg er heller ikke helt klar over i hvilken sammenhæng ordene er faldet.

Men jeg tror, at Kirkegaard-citatet ganske godt sætter fingeren på den angst og utryghed, der ofte blokerer for forandringer.

Mange vil sikkert kunne nikke genkendende til følelsen: Hvorfor skal det nu laves om? Vi ved jo, hvad vi har – og det fungerer da egentlig meget godt.

Man kan fundere lidt over, hvordan Søren Kirkegaard ville have formuleret sine tanker i dag.

For der sker forandringer overalt – og i et tempo, som nok ikke tidligere er set.

Og hvad med vores fælles udgangspunkt, foreningslivet. Er det i høj ikke også påvirket og udfordret af forandringer?

Jo, det er det da i høj grad.

Men i DBU Jylland tror vi i høj grad på, at foreningstanken har gode kår og udviklingsmuligheder i det moderne samfund.

Det skyldes først og fremmest de helt grundlæggende værdier, som selve foreningstanken hviler på.

Nemlig det værdibaserede og ikke-kommercielle fællesskab, selvbestemmelsen, og ansvaret for fælles aktiviteter.

Ikke mindst det - at foreningslivet handler om fællesskab – er måske særligt vigtigt at holde fast i en tid, der er præget af individualisering.

Og det er jo ikke fordi at der er noget galt med individualisering – slet ikke.

Men selv for – eller måske endda især for – moderne og individuelle mennesker er det vigtigt at holde fast i, at der er noget, der er værd at være fælles med andre mennesker om.

Da Peter Rudbæk – som vi skal høre igen senere i dag – var rundt på de regionale årsmøder i november og fortælle om oplægget til de nye spilleformer i børne- og ungdomsfodbolden, hæftede jeg mig bl.a. ved én ting, som han nævnte: Nemlig hvordan andre nationer – f.eks. i Øst-Europa – typisk indfører ændringer i f.eks. spilleformer.

Her i DBU Jylland er det jer – frivillige klubledere fra foreningerne - der i sidste ende vender tommelfingeren opad eller nedad til forslagene. Ikke en præsident eller en komité.

Så må vi bare som lokalunion og fodboldforbund være dygtige nok til at komme med det bedst mulige beslutningsgrundlag, når vi skal skabe udvikling – og forandringer.

Det gør os skarpe, og det har jeg principielt stor sympati for.

Mange ting kunne sikkert gøres mere strømlinede, hvis alting blev centralt styret. Og sikkert også hurtigere og med kortere vej mellem tanke og handling.

Men prisen ville blive høj. Alt for høj.

Jeg er personligt en meget stor tilhænger af fællesskabet. Jeg er også en stor tilhænger af, at vi i dansk fodbold arbejder tæt sammen i lokalunionerne og DBU. At vi gør hinanden gode og udnytter hinandens styrkeområder.

Jeg mener også, at f.eks. vores turneringstilbud skal harmoniseres i det omfang, hvor det giver mening. Ikke for harmoniseringens egen skyld. Men fordi jeg ikke tror på, at der så stor forskel på f.eks. 10-årige sjællandske og jyske piger eller drenge. Derfor bør de selvfølgelig også spille fodbold på samme måde - med samme muligheder for at udvikle sig og blive dygtigere.

Men vi må også acceptere, at alt ikke altid går, som vi ønsker.

Nogle lokalunioner drøfter f.eks. i øjeblikket mulighederne for at genindføre resultatformidling fra U10 til og med U12.

Det er klart i strid med den fælles proces, hvor vi har fokus på spillerudvikling frem for resultater, og jeg tror ikke, at det er den rigtige sti at vælge. I hvert fald ikke hvis man ser på det med børnenes briller.

Men jeg er samtidig overbevist om, at de i sidste ende vil vælge den rigtige løsning, og i det hele taget er det vigtigt for mig at understrege, at processen hen imod målet for mig er utrolig vigtig.

Når vi som organisation hylder foreningstanken og alle de værdier, som ligger bag, må det ikke bare blive ved de store ord. Så skal vi naturligvis også give jer den reelle indflydelse, som betyder, at I er med til at udstikke kursen for fodboldens udvikling.

Indflydelse som giver jer ejerskab i forhold til beslutningerne, og det er helt afgørende.

For det er nu engang ude hos jer – i hver enkelt klub – stor som lille – at fodbolden skal leve og blomstre. Ikke på et kontor eller i et mødelokale i DBU Jylland eller i DBU.

Derfor skal vi som organisation turde tage kampen på argumenter.

Vi lever i en tid, hvor alt er til diskussion. Hvor åbenhed er et nøgleord og en afgørende forudsætning for, at man kan bevare sin troværdighed som organisation.

Det er i hvert fald sådan at jeg ser DBU Jyllands rolle.

Vi ønsker og søger fællesskabet og harmoniseringen, men det må ikke blive på bekostning af den lokale indflydelse. Det er bl.a. også i det lys, at vi senere i dag fremsætter forslaget om fælles turneringsvirksomhed på tværs af lokalunionsgrænser.

(......)

Vi skal som organisation for jer understøtte, at I – som frivillige ledere og klubansvarlige – er i stand til at håndtere dagligdagens løbende udfordringer.

Vi skal bidrage til, at der er velfungerende fodboldforeninger overalt i Jylland. Ja, gerne i hver eneste by.

Vi skal også være garant for den sikre drift. At klubbernes aktive medlemmer – børnene, teenagerne, seniorerne og Old Boys’erne - kommer ud og spiller fodbold. Både sommer og vinter. At vi har velfungerende turneringer og stævner. På alle niveauer.

Det er vores kernevirksomhed. Og vores eksistensberettigelse. Det er det, som vi har for øje – både medarbejdere og frivillige i DBU Jyllands organisation: At arbejde for at der er så mange som overhovedet muligt, der spiller fodbold ude i jeres klubber.

Men det er også vores – ja, jeg vil næsten sige: forbandede - pligt at sikre og stimulere den udvikling, som på den lange bane betyder, at fodbolden som aktivitet og fritidstilbud kan bevare sin stærke position og vil være i stand til at overleve og modstå den benhårde konkurrence, som vi oplever fra alle sider.

Ellers vil jeg sige, at vi som organisation svigter jer.

Denne balanceakt forsøger vi efter bedste evne at leve op til.

Nogen gange oplever jeg, at enkelte klubledere forsøger at tegne et billede, hvor der er en interessekløft mellem fodboldklubberne og organisationerne.

At vi ikke forstår klubbernes situation.

Jeg bliver altid lidt ked af det, når jeg hører denne påstand.

Ganske simpelt fordi DBU Jylland er klubberne.

DBU Jylland består af en professionel administration med mange kompetente medarbejdere, der for de flestes vedkommende selv har deres rødder i foreningslivet og fodboldverdenen – som spillere, trænere eller frivillige ledere. Dertil kommer omkring 250 frivillige ledere i bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper. Vi kommer også fra små og store klubber – med de samme dagligdags udfordringer som jer.

Vi skal som jeres interesseorganisation sætte kursen for breddefodbolden. Hvis ikke vi gør det, lever vi ikke op til vores ansvar. Tempoet og intensiteten kan altid diskuteres. Men ansvaret kan vi ikke løbe fra.

Vi kan som ledere i DBU Jylland måske klandres for, at vi sætter overliggeren for højt nogle gange. At vi vil for meget på for kort tid. Men den risiko løber jeg gerne, da alternativet – at sidde med hænderne i skødet – reelt ikke er noget alternativ for os i DBU Jylland.

(......)

Omkring vores rolle som organisation vil jeg i øvrigt nævne, at der på regionernes årsmøder oprindeligt var fremsat et klub-forslag om, at DBU Jyllands bestyrelse skulle fratages den mulighed som lovene i dag giver til at ændre i turneringsbestemmelserne. Hvis dette forslag var blevet vedtaget her på delegeretmødet ville det betyde, at alle ændringer i turneringsbestemmelserne, store som små skulle forelægges delegeretmødet.

Forslaget udsprang af et konkret tilfælde i 2013 vedrørende U19 Drenge A-rækken, og den pågældende klub endte med at trække forslaget.

I den sammenhæng er det vigtigt for mig at fastslå følgende: Det er vores helt principielle holdning, at det er bestyrelsens opgave at skrue turneringerne sådan sammen, at den tilgodeser de jyske klubbers ønsker og behov. Og i det aktuelle tilfælde vurderede bestyrelsen, at det var i de jyske klubbers interesse, at bestyrelsen i DBU Jylland foretog en justering uden at skulle vente på næste delegeretmøde. Og så må man naturligvis efterfølgende til enhver tid stå til ansvar overfor delegeretmødet, om det nu også var en rigtig beslutning.

(......)

Den 19. november var der kommunalvalg i Danmark.

Som noget nyt havde vi denne gang lavet fodboldens helt egen kommuneundersøgelse, hvor vi rangerede alle 42 jyske kommuner efter deres vilje og evne til at understøtte breddefodbolden og vilkårene for de 925 jyske fodboldklubber.

Kommunernes rolle er helt afgørende for os. Faktisk er det sådan, at kommunerne har ansvaret for knap halvdelen af samtlige offentlige midler, og det er også kommunerne, der har ansvaret for at sikre rammerne omkring det frivillige foreningsliv.

Ja, man kan vel egentlig sige, at kommunerne i mange tilfælde er klubbernes største sponsor.

Det er første gang, at der er lavet så omfattende en analyse af fodboldklubbernes vilkår i alle jyske kommuner, og vores oplevelse var, at initiativet fik en rigtig god modtagelse. Både i klubberne, i medierne og blandt lokalpolitikerne.

Det er også første gang nogensinde, at vi er gået så målrettet til værks i forhold til at få skabt en masse gode debatter i valgkampen og sætte breddefodbolden på dagsordenen, og det er vores håb, at initiativet kan bidrage til at skabe konkrete resultater for jer.

Som jeg nævnte, har reaktionerne fra kommunerne generelt været meget positive. Fra flere sider har man bedt om supplerende materiale og baggrundsoplysninger for at drage læring af konklusionerne.

Og faktisk oplever vi, at mange kommuner gerne vil gøre noget godt for foreningslivet, og vi håber, at denne rangering har været en god inspiration til en debat om forholdene i de enkelte kommuner. Det er sådan, ranglisten er tænkt.

Mange kommuner gør allerede et godt stykke arbejde for at understøtte vores klubber.

Men ved hjælp af analysen har vi dokumenteret, at der rent faktisk er stor forskel på de vilkår og prioriteringer, som findes rundt omkring i kommunerne. F.eks. i forhold til de faciliteter, som stilles til rådighed for de aktive.

Selv om kommunalvalget nu er overstået, lever analysen i høj grad videre.

Vi tager de lokale nøgletal fra hver enkelt kommune med ud til de regionernes kommune-møder, hvor de vil danne baggrund for en fortsat debat om udviklingen af breddefodbolden.

(.....)

Et velfungerende foreningsliv er en afgørende forudsætning for en stærk lokal udvikling. Derfor har vi som foreningsliv brug for kommunen og omvendt.

Af samme grund er der fra DBU’s side en landsdækkende kommunes-strategi på vej, således at vi i fællesskab – foreninger, organisationer og kommuner – kan udvikle samarbejdet yderligere – med udgangspunkt i mulighederne, ønskerne og udfordringerne i den enkelte kommune.

Vi er nødt til at huske hinanden på, at vi løser en væsentlig opgave, som samfundet ikke kan undvære. Af samme grund er foreningslivet en værdifuld samarbejdspartner for kommunen – ikke mindst i disse svære økonomiske tider, hvor kommunalpolitikerne er nødt til at finde nye veje og løsninger for at skabe lokal udvikling.

Derfor er vi også nødt til at sætte fokus på det kommunale samarbejde omkring breddefodbolden.

Vi er nødt til – vedvarende – at gøre kommunerne opmærksomme på, at de skal huske at prioritere breddefodbolden. For der er konstant opmærksomhed og efterspørgsel efter de kommunale midler fra mange andre sider.

Det er okay at stille krav til kommunerne, og erfaringerne fra vores undersøgelse viser, at kommunerne rent faktisk gerne vil sætte fokus på breddefodbolden, og de vil gerne kende klubbernes ønsker og behov.

Derfor fortsætter vores regioner også i 2014 det vigtige arbejde med at gennemføre møder i de jyske kommuner. Og vi håber, at I fortsat vil bakke op om denne vigtige dialogform.

Jeg vil i den forbindelse udtrykke stor glæde over, at kommunerne i høj grad har lyttet til vores og fælles argumenter om fordelene ved at satse på ved anlæg af kunstgræsbaner. Et område som nærmest eksploderer i antal og omfang.

I 2007 var der omkring 30 baner i Danmark. Her i 2014 runder vi bane nr. 250.

Vores kommune-undersøgelse viser, at der efterhånden er meget få kommuner, der ikke har anlagt kunstgræsbaner – eller som er i gang med at etablere.

Det er en proces, som vi i DBU Jylland fortsat vil skubbe på. Først og fremmest via vores kunstgræs-konsulent, Jens Christensen, som står til rådighed for jer med rådgivning og hjælp, ligesom han også kan bistå kommunerne med sin erfaring og indsigt.

I løbet af 2013 var vores konsulent i kontakt med lidt over 30 klubber. Denne dialog og rådgivning har medvirket til etablering af minimum 20 baner – som enten allerede er på plads – eller som kommer det i løbet af 2014.

Så der er al mulig grund til at rykke på dette område, hvis man ikke allerede har gjort det.

For det er helt tydeligt, at kunstgræsbanerne forandrer fodbolden i øjeblikket.

Vi kan i højere grad end tidligere spille udendørs på tidspunkter af året, hvor vi ikke tidligere kunne. Banerne skaber fundamentet for et generelt højere aktivitetsniveau i den mørke tid, og så giver det os som klubber bedre muligheder for at fastholde bl.a. ungdomsspillerne.

Faktisk tyder tallene i vores nye kommune-undersøgelse på, at der kan være en sammenhæng mellem antal aktive ungdomsspillere og adgangen til kunstgræsbaner.

(.......)

Dommerområdet fyldte nok temmelig meget i bevidstheden hos mange klubfolk i 2013. I hvert fald i det tidlige forår.

For som de fleste formentlig kan huske, blev dansk fodbold på dette tidspunkt ramt af en konflikt, som blev igangsat da dommernes hovedorganisation, DFU, pludselig besluttede at ramme de frivillige i fodboldklubberne med strejke.

Jeg vil her kort skitsere, hvad vi har opnået på dommerområdet siden konfliktens ophør i begyndelsen af april, hvor parterne tiltrådte den såkaldte 21-punktserklæring.

Men i relation til mine bemærkninger tidligere omkring vores rolle som jeres organisation og jeres forkæmper er jeg nødt til at fastslå: Strejke og trusler om strejke hører ikke på nogen som helst måde hjemme i en frivillig verden. Det kan vi aldrig acceptere, og derfor er jeg særdeles tilfreds med, at det netop blev slået fast af alle parter efter konfliktens ophør, at vi aldrig nogensinde må komme i en lignende konflikt-situation igen.

Heldigvis er vi nu kommet videre, og i Jylland er vi i disse dage netop i fuld gang med at få en helt ny dommerstruktur løbet i gang.

Samarbejdsudvalg – både på landsplan og i jysk regi – har hen over efteråret arbejdet intensivt på at få ryddet de sidste sten af vejen i forhold til den fremtidig organisation på dommerområdet, og vi har netop godkendt et helt nyt dommerudvalg, som er klar til at trække i arbejdstøjet – med formanden for Aarhus Fodbolddommerklub, Morten Rask Thomsen, i spidsen.

De første vigtige nøgleposter er blevet besat via en såkaldt åben ansøgningsproces, hvor alle interesserede har haft mulighed for at byde ind. Det er en spændende model, som giver helt uprøvede kræfter mulighed for at byde ind på det organisatoriske dommer-arbejde. Personer som kan se på tingene med friske øjne. Og bringe ny energi ind i dommer-arbejdet. Men naturligvis i en kombination med mere erfarne kræfter.

Den såkaldte 21-punktserklæring har ændret ved en række principielle forhold på dommerområdet. Bl.a. er det ikke længere et krav, at man skal være medlem af en dommerklub for at være aktiv dommer. Det er dog samtidig aftalt, at DBU stadig opfordrer til at man melder sig ind i en dommerklub.

Der opereres heller ikke længere med traditionelle samarbejdsaftaler, som skal genforhandles, ligesom der ikke længere forhandles om dommernes skattefri godtgørelse. I stedet indeksreguleres beløbet automatisk i henhold til Danmarks Statistiks prisudvikling.

Én ting har dog ikke forandret sig.

Dommerområdet har stadig meget høj prioritet i DBU Jylland.

Vi tror på, at veluddannede og kompetente dommere spiller en afgørende rolle for kvaliteten i vores turneringstilbud. Derfor vil rekruttering, fastholdelse og udvikling af dommere også have høj prioritet i fremtiden.

Heldigvis kan vi da også glæde os over, at der trods konfliktperioden er blevet uddannet 215 nye jyske dommere i løbet af 2013.

Vi arbejder også forsat på at udvikle og optimere påsætningen af dommere.

Der bliver løbende udviklet nye IT-værktøjer, som letter hverdagen – også på dette område. Hvem kunne f.eks. forestille sig at vende tilbage til tiden, hvor dommeren blev afregnet kontakt efter hver kamp.

Men helt grundlæggende handler det først og fremmest om at sætte dommerne, klubberne og øvrige interessenter i centrum.

(.......)

Kulturministeriet gennemfører i øjeblikket en såkaldt udredning af idrættens økonomi og struktur i Danmark.

Formålet med udredningsarbejdet er at gå idrætsområdet efter i sømmene, så politikere og idrætsorganisationer får et godt grundlag for at kunne træffe beslutninger om, hvordan idrætten skal organiseres og finansieres i fremtiden.

Arbejdet skulle egentlig have været færdigt i 2013, men det bliver altså i stedet i begyndelsen af i år.

Det er fint, hvis der kommer nogle justeringer på området. Men jeg håber først og fremmest, at politikerne benytter lejligheden til at anerkende den måde, som dansk idræt er bygget op på i dag. Her tænker jeg på hele foreningsfundamentet. Der bliver gjort et fremragende stykke arbejde i dag – blandt andet af jer nede i salen - og det skal man ikke ødelægge.

Mange danskere vælger i dag alternative og uorganiserede former for idrætsudøvelse, og der er i øjeblikket en tendens til, at kommunerne gerne vil investere i den smarte idræt - en løbesti eller et fitness-center, og der skal selvfølgelig være plads til de idrætsudøvere, som gerne selv vil organisere deres motion.

Men det må ikke ske på bekostning af de mange, der har brug for et fællesskab i en forening.

Mit budskab er derfor:

Det kan godt være, at foreningstanken er gammel. Og det kan også godt være, at man allerede spillede fodbold for 150 år siden.

Men foreningsidræt er ikke gammeldags. Det er moderne. Det udvikler sig hele tiden. Og det er et tilbud, der efterspørges mere end nogensinde.

Og en holdsport som fodbold appellerer både sportsligt og socialt til utrolig mange mennesker – og skaber sundhed, velvære og fællesskab – uanset det sportslige niveau. Det illustrerer det næste videoklip vel egentlig ganske godt.

(video)

Ja, fodbold er bestemt ikke kun superligaen. Derfor må man heller ikke glemme foreningernes store betydning, og den enorme samfundsindsats der ligger her.

Den fremtidige struktur og økonomi bør faktisk i højere grad tage højde for, at idrætten i foreningerne faktisk ikke bare er hyggelig og kammeratlig, men at den er afgørende vigtig for samfundet.

Danmark skal ikke bare støtte idrætten, men se den som en investering. Idræt som forebyggelse giver pengene tilbage - og mere end det.

Tal fra Danmarks Idræts-Forbund viser, at de danske idrætsforeninger får ca. 300 millioner kroner fra staten og en pæn del af de over 3 mia. kroner, som kommunerne bruger på idrætten lokalt.

Og det er efter min opfattelse ikke en krone for meget.

Heller ikke når man se på, hvad fodbold socialt og sundhedsmæssigt kan gøre for både børn og voksne. Og der er rigtig mange, der ikke kunne drømme om at skifte fodboldbanens strabadser ud med en solosport i form af løbeture i skoven eller en tur i fitness-centret.

En opgørelse viser, at foreningsidrætten på årsbasis sparer samfundet for milliarder af kroner i form af færre hospitalsindlæggelser og sygedage alene inden for fire alvorlige sygdomme - hjertesygdomme, sukkersyge, brystkræft og kræft i tyktarmen.

Samtidig får foreningerne fat i alle sociale lag - både den arbejdsløse og direktøren. Ikke mindst mennesker fra de lavere sociale lag får ikke dyrket idræt i samme omfang, hvis der ikke er et fællesskab at deltage i ved siden af idrætten.

(......)

Hvert år i december offentliggør vi statistikken for det disciplinære område,

I 2013 kunne vi konstatere en procentmæssig høj grad stigning i antallet af bortvisninger af trænere. I 2012 blev der sammenlagt bortvist 170 trænere. I 2013 var tallet steget til 248.

Nu skal disse tal jo indledningsvis holdes op imod et samlet antal kampe på ca. 50.000.

Derfor er der heldigvis ikke rigtig belæg for at sige, at det er et stort problem.

Men stigningen er markant, og dertil kommer det antal situationer, hvor en dommer har været tæt på at foretage en bortvisning af en træner, en holdleder eller en forælder.

Det giver mig derfor anledning til at minde om det ansvar, vi har som klubber.

Vi skal turde markere os og lægge nogle retningslinjer for, hvordan man bør agere, når man er trukket i klubjakken.

Vi oplever desværre, at der også er trænere langt nede i ungdomsrækkerne, som opfører sig helt utilstedeligt. Jeg synes faktisk, vi har alt for mange trænerbortvisninger i de rækker, og jeg har en appel til jer om, at vi i fællesskab kan nedbringe dette tal.

For bortvisningerne kan jo også sagtens være et symptom på det generelle miljø, der er omkring børne- og ungdomsfodbolden i en klub.

Og adfærden hos de ansvarlige trænere har det nu engang med at smitte af på spillerne, omgangsformen og det generelle sprogbrug. Både på eget hold. Men også i forhold til modspillere og dommere.

For slet ikke at tale om adfærden blandt forældrene – eller i forhold til forældrene på det gæstende hold.

Der er ingen tvivl om, at mange forældre har store ambitioner på deres børns vegne – såvel piger som drenge. Derfor kan miljøet omkring nogle af kampene blive præget af unødig høj fokus på sejr for enhver pris.

Som en aktiv dommer og DBU Jylland-leder skrev til mig: ”Denne tendens var for år tilbage nok noget "københavner noget", men nu er det også nået frem til de fjerneste afkroge af Jylland.”

Man kan jo gribe disse ting an på mange måder. En meget tydelig forventningsafstemning med forældrene er en mulighed – bl.a. omkring adfærd og tilråb fra sidelinjen.

Man kan også vælge at blive Fair Play-klub – hvor man med vejledning fra DBU Jylland – kan igangsætte forskellige tiltag. For eksempel kan man som en start italesætte hele Fair Play-problematikken med sine spillere. Her følger et lille eksempel som inspiration:

(video)

Helt konkret vil jeg i øvrigt lige nævne, at vi for år tilbage havde vi et tiltag med betegnelsen ”Hold kaffe”. Og jeg ved, at man stadig i en række fodboldklubber kommer rundt med kander og kopper og byder forældre fra gæstende hold på lidt kaffe, når der fløjtes op til kamp.

Det er jo på ingen måder raketvidenskab, men det er efter min mening en fantastisk ordning – som kan tage luften ud af rigtig mange potentielle konflikter. Må som store. For det er nu engang sværere at skændes og råbe ad hinanden, hvis man lige har sludret lidt uformelt over en kop kaffe.

I sidste ende handler det om at skabe et godt fodboldmiljø og nogle trygge rammer om vores idræt.

(......)

Ja, der er mange ting, som man kunne tage fat på – og dvæle ved – på en dag som denne.

Vi har et ekstremt højt aktivitetsniveau i jysk fodbold. Faktisk er vores landsdel det sted i hele landet, hvor der er flest der spiller fodbold i forhold til befolkningstallet.

Men vi har naturligvis også masser af udfordringer. Det vidner dagens forslagspakke i høj grad om.

Hvordan forbedrer vi eksempelvis vores tilbud til U17- og især U19-spillerne? Det er en alvorlig problemstilling.

Vi kan også konstatere, at de demografiske forandringer påvirker klubstrukturen. Befolkningsstrømmen rykker sig, især mod øst, og udfordringerne bliver gradvist anderledes i de store byer end i de tyndere befolkede områder.

Derfor vil fremtiden efter alt at dømme stille større og større krav om stigende fleksibilitet, hvis vi ønsker at fastholde det nuværende aktivitetsniveau – og hvis vi skal sikre, at der er en velfungerende fodboldklub i hver en by.

Det er også i 2014, at den nye folkeskolereform skal rulles ud. Vi tror og håber på, at det bliver en succes.

Danmarks Idræts-Forbund har afsat to millioner kroner i både 2014 og 2015 til at skubbe gang i processen, og i DBU arbejder vi også med en strategi på området, og vi ser gode muligheder for at styrke fodboldens rolle i skolen og styrke samarbejdet med foreningslivet.

Jeg vil også nævne, at der her omkring jul og nytår i forskellige medier – primært dagbladet Politiken – har været stor fokus på de situationer, hvor de dygtigste børne- og ungdomsspillere skifter deres moderklub ud med en licensklub.

Ingen kan vel være uenige om, at de dygtigste talenter i sidste skal til de største klubber – sådan er fodboldens fødekæde. Men det skal naturligvis ske i overensstemmelse med de etiske retningslinjer, som DBU har defineret – og som bør overholdes af såvel licensklubber som alle andre klubber.

Der er med andre ord nok at tage fat på, og jeg kan forsikre jer alle om, at vi også i 2014 gøre vores bedste for at sikre en sund og bæreudvikling af fodbolden.

(......)

Det bringer mig samtidig frem til afslutningen på min beretning.

Her på falderebet vil jeg benytte lejligheden til at takke Jydsk Fodbolddommer-Unions bestyrelse og de jyske dommerklubber for samarbejdet i 2013.

Jeg vil rette en særlig tak til administrationschef Ove Lyhne og alle vores medarbejdere for endnu en stor indsats.

Jeg er stolt over, at vi kan tilbyde vores klubber og vores egne ledere så kompetent en assistance, service og rådgivning i hverdagen.

I DBU Jylland lægger vi stor vægt på, at der er både samhørighed og gensidig respekt mellem de lønnede medarbejdere og de frivillige ledere, og det synes jeg i høj grad er tilfældet.

Vi er meget bevidste om at værne om denne kultur, og det er noget, som vi gør alt for at værne om.

Også en tak til vores flittige dommerpåsættere og til vores klubrådgivere, som jeg ved gør en stor indsats rundt omkring i klubberne.

Naturligvis skal der også rettes en stor tak til alle de tusindvis af frivillige ledere og trænere og til alle de aktive dommere, som gennem hele sæsonen – weekend efter weekend – har gjort en stor indsats for at holde fodboldspillet i gang på de jyske fodboldbaner.

Endelig en tak til alle vores frivillige DBU Jylland-ledere såvel centralt som regionalt, til regionsbestyrelserne og til mine kolleger i DBU Jyllands bestyrelse. Tak for jeres konstruktive medspil.

Tak for indsatsen i 2013 - og tak til jer alle sammen for jeres opmærksomhed.