2-87 i foråret: Nu er Grenaa-kvinder blevet kult

Det store smil er fremme, når Grenaa IF's C1-Kvinder løber på banen. Foto: Karina Seistrup

---

Oprindeligt stod de blot på sidelinjen, og fik kun pulsen en smule i vejret, når en af sønnernes aktioner på banen fortjente lidt klapsalver.

Sådan startede det for Grenaas IF’s nye kæledækker, som i foråret stablede et hold sammen i DBU Jyllands Kvinde C1-række. Nu står holdet på tærsklen til deres blot anden sæson, og trods en målscore på 2-87 og ti nederlag i ligeså mange kampe i holdets debutsæson, er det alligevel gået over alt forventning.

- Vi er blevet berømte i hele Grenaa, og jeg tror ikke engang drengene har så mange tilskuere, fortæller Karina Seistrup, som er holdets spillende holdleder.

Hemmeligheden er helt åbenlyst ikke lækre tekniske detaljer og flot pasningsspil, men måske i højere grad charme og godt humør.

- Vi har besluttet os for, at vi vil hygge os, og efter hver kamp får vi en lille ’nippe-napper’ - og modstanderholdet får sgu en med. Ja, også tilskuerne, hvis de vil have, lyder det grinende fra Karina Seistrup.

Mødre ville selv i fodboldstøvlerne

Kvinde C1-holdet så dagens lys i foråret, da et par fodboldmødre blev enige om, at det ikke var nok at stå på sidelinjen. De ville selv indenfor kridtstregerne.

- Vi besluttede os for, at det er fint nok, at vi står og råber ude på sidelinjen, men måske vi skulle se at komme i gang selv, fortæller Karina Seistrup, om det nyoprettede hold.

- Med nød og næppe vi fik skrabet et hold sammen i 11. time, og på det tidspunkt var der kun ledig plads i Kvinde C1-rækken, så vi vidste godt, at vi ville løbe ind i nogle gevaldige øretæver, siger hun, og fortæller, at den store opmærksomhed holdet får, nu har sikret dem en træner.

- Fodbolden har faktisk givet os en større vennekreds og ikke mindste en lidt bedre form. Vi er jo nogen halvtykke madammer, som løber rundt på banen. Vi synes også selv vi er blevet bedre, og nu har vi endda fået en træner. Han havde hørt om os, og kontaktede os så for at få lov at træne os helt frivilligt, lyder det med en smittende glæde fra holdlederen.

Datter nægter at se holdet spille

Det er dog ikke alle, som løber rundt med armene i vejret over Kvinde C1-holdet. Kvindernes børn havde nemlig i starten noget svært ved at kapere, at deres mødre fik klø på grønsværen.

- I starten tror jeg, at vores drenge syntes, at det var rigtig pinligt, at vi spillede, men i dag er der mange af dem, som kan godt se det sjove i det. Jeg har dog stadig en datter, som nægter at se os spille, siger Karina Seistrup, og understreger, at holdet er klar til efterårssæsonen, trods de store øretæver i foråret.

- Vi er helt klar til den nye sæson, og der er faktisk kommet en del nye spillere til, siger hun.