Fodbolden var wingman da Oliver besejrede kræften
Fodbolden var en vigtig medspiller da 18-årige Oliver Ehlers besejrede kræften. – Det var hele tiden et mål at komme tilbage på fodboldbanen, for så var det et tegn på, at jeg havde vundet kampen mod kræft, siger han.
Oliver Ehlers måtte have 28 sting efter sin operation i hovedet. Nu har han en særlig hjelm på, når han spiller fodbold. Privatfoto
- Jeg spurgte aldrig ind til mine chancer for at overleve, for selv hvis jeg havde fået at vide, at jeg kun havde én procents chance, så ville jeg alligevel være helt sikker på, at jeg ville klare den.
Nu 18-årige Oliver Ehlers fik comeback til fodbolden i april sidste år, efter at have været sat på sidelinjen i næsten halvandet år efter en alvorlig kræftsygdom. Vi har besøgt U19-spilleren i sit hjem i Viborg til en snak om sit comeback til fodboldbanen og sejren over en livstruende kræftsygdom.
- Omkring nytårsaften 2013 begyndte mit syn at blive lidt sløret, og det viste sig, at jeg havde to kræftsvulster i hjernen, fortæller Oliver Ehlers, som til dagligt går på handelsskolen i domkirkebyen. Mens den ene svulst kunne opereres væk, skulle den anden bekæmpes med kemo- og strålebehandlinger.
Fodboldholdet var en støtte
Under sin sygdom var fodbolden en vigtig medspiller for Oliver Ehlers, på trods af, at han måtte nøjes med at stå på sidelinjen, når vennerne spillede.
- Jeg mødte op og så mine kammerater træne og spille kamp, så ofte som jeg overhovedet kunne. Alle drengene støttede mig rigtig meget, og min daværende træner ringede ofte og spurgte, hvordan det gik med mig. Det betød rigtig, rigtig meget, lyder det fra den 188 centimeter høje U19-spiller, som på et tidspunkt var så hårdt ramt af sine behandlinger, at vægten kun lige præcis rundede 48 kilo.
"Vi kæmper sammen og vinder hver gang!" står der på et særligt billede, Oliver fik af sin bedste ven og holdkammerat, mens han var syg. Foto: Martin Weibel
Surrealistisk comeback
Behandlingerne gjorde efterhånden sin virkning for Oliver Ehlers, og i foråret 2015 begyndte den viljestærke midtbanespiller så småt at træne med holdkammeraterne i Eastside Viborg igen. Og sidst i april 2015, kom det forløsende comeback i en turneringskamp mod Holstebro Boldklub.
- På en måde var det surrealistisk at løbe på banen, men det var samtidigt også en stor sejr for mig. Jeg så det som et helt synligt bevis på, at jeg igen var 100 procent rask. At jeg havde vundet over kræften, siger Oliver Ehlers, som ikke er i tvivl om, at fodbolden hjalp ham igennem.
- Da jeg blev undersøgt indledningsvist fortalte lægerne mig, at det var en stor fordel, at jeg var i god form og havde et stærkt hjerte. Jeg tror, de kaldte det for et ”elitehjerte”. Jeg tror, det gjorde, at jeg kom mig hurtigere, når jeg havde fået kemo, siger han.
- Nu glæder jeg mig altid
Oliver Ehlers er tilbage på 72 kilo og han spiller ikke bare fodbold to til tre gange i ugen, men er også at finde i det lokale træningscenter hver eneste hverdag. ”Sur pligt” er ikke længere noget, som den livsbekræftende gut arbejder med.
- Nu værdsætter jeg meget mere, at det overhovedet er muligt for mig at komme til træning eller kamp. Selv i dag, hvor det er dårligt vejr, glæder jeg mig til at komme ud og spille, siger han og kigger ud på det grå januar-vejr gennem en af de store vinduer i stuen.
I vintermånederne spiller Oliver Ehlers både fodbold udendørs på kunstgræsbane, ligesom han snører Handball Spezial-skoene én gang i ugen i den lokale hal, hvor han sammen med to kammerater har en fast tjans med at tage bander ned, når alle dagens indendørstræninger er slut.
Fodbolden er mit frirum
Oliver Ehlers spiller nu med en hjelm på hovedet for at beskytte det område, hvor lægerne borede hul for at kunne fjerne den ene af tumorerne.
- Lægerne anbefalede en hjelm til når jeg spiller fodbold, så jeg købte én ligesom den Peter Cech bruger. Men når jeg spiller, tænker jeg slet ikke over det. Så skal jeg skal bare have fat i kuglen, og jeg tænker ikke på at skåne mig selv. Heller ikke selv om mine forældre tager sig til hovedet og tænker ”hvad fanden laver han”, griner han, inden han mere eftertænksom svarer på, hvad fodbold betyder for ham.
- Fodbolden er mit frirum. Når jeg spiller fodbold tænker jeg ikke på, at jeg har været syg. Og kammeratskabet i klubben og på holdet betyder rigtig meget for mig, siger Oliver Ehlers, som glæder sig til at kampene i 2016 kommer til at foregå indenfor kridtstregerne.
- Det bliver fedt at komme i gang med den nye sæson, og jeg tror og håber på, at vi vinder vores pulje, lyder det.
Han blev ikke spået mange chancer for at overleve, men i Oliver Ehlers havde kræften fundet sin overmand.Læs den rørende historie om U19-spilleren fra Viborg.
Opslået af Jysk Fodbold på 15. januar 2016
