Træner gennem fire årtier takker af

Svend Erik Klitgaard Pedersen blev første gang fodboldtræner som 16-årig. Hverken sklerosesygdommen eller en kræftdiagnose har kunnet tvinge ham fra tjansen, men nu siger den dedikerede 57-årige træner i Fuglebakken KFUM stop.



Svend Erik Klitgaard Pedersen bærer i dagens anledning DBU Jyllands sølvnål, som han modtog i 2011. Foto: Marie Lauridsen

Aftenens træning for Fuglebakken KFUM’s U15-piger afsluttes med et gruppekram, der er et tydeligt bevis på, at manden i midten af klumpen af fodboldbestøvlede ben vil blive savnet.

Kort forinden har 57-årige Svend Erik Klitgaard Pedersen fløjtet træningen af og kaldt spillerne sammen til en fælles besked. I aften sætter han nemlig punktum efter 41 år som fodboldtræner, og afskeden sker med stort vemod:

- Det er lidt svært, og i dag har ikke været så hyggelig, fortæller den vellidte nordjyde, da vi møder ham i aarhusklubbens cafeteria før den sidste træning.

Trofast trods sygdom

Svend Erik Klitgaard Pedersen tager afsked med trænerlivet, så han kan bruge mere tid med familien, der snart forøges med barnebarn nummer to.

Han har hidtil været en dedikeret træner i klubben på trods af, at han fik konstateret den kroniske sygdom sklerose i 2000 og modermærkekræft i 2014. Sklerosen forårsager øget træthed, og han arbejder derfor på nedsat tid i sit civile job, men han har formået at fortsætte uhindret i fodboldklubben.

- Jeg vil stoppe, mens helbredet er godt, forklarer Svend Erik Klitgaard Pedersen, der ser frem til flere weekendture, færre afbud til familiefester – og ikke mindst masser af fodboldkampe som tilskuer.

- Det eneste, jeg er bange for, er, at jeg fortryder det, men stregen skulle sættes et sted, og jeg tror, det er det rigtige tidspunkt nu, lyder det.

Fodbolden i centrum

Svend Erik Klitgaard Pedersen indledte den frivillige trænerkarriere som 16-årig i frederikshavnerklubben Bangsbo Freja i midten af 70’erne. Siden mødte han sin hustru og fulgte hende til Aarhus, hvor trænergerningen har udgjort en betydelig del af fritiden for den gartneruddannede vicevært.

Med placeringen af boldbanerne på Fuglebakken mellem familiens lejlighed i en nærliggende blok og deres kolonihave på den anden side, har fodbolden været i centrum i mere end en forstand.

- Jeg elsker fodbold og alle de oplevelser, som fodbold giver. At være træner har givet mig masser af oplevelser og masser af folk, man kan huske. Jeg tror, jeg kan huske 90 procent af spillerne, og rigtig mange kan huske mig, siger han og tilføjer, at han stadig er i kontakt med mange af sine gamle spillere.

Ry som en social træner

Det er tydeligt, at fællesskabet og hyggen i fodboldklubben har haft stor betydning for de mere end fire årtiers trænerliv.

- Jeg har ry for at være en social træner, indrømmer Svend Erik Klitgaard Pedersen, der har et hav af fodboldoplevelser, udlandsrejser og sociale arrangementer med klubben at se tilbage på.

- Selvfølgelig vil man gerne vinde, men det primære er, at vi har det sjovt. Vi skal ikke kun lave resultater. Hvis vi vinder stort, har jeg lidt ondt af modstanderne, for de skal jo også hjem bagefter, og det er ikke altid lige sjovt for dem, siger den sympatiske træner.

Den tilgang skinner igennem til aftenens træning med U15-pigerne. Mellem instrukser til spillerne og gennemgange af øvelserne, er luften fuld af venskabelige drillerier og grin. Her er Svend Erik Klitgaard Pedersen åbenlyst på hjemmebane og nyder hvert sekund af træningstimen, som er den sidste med kegler under armen og fløjten i lommen.

Han stoppede ikke som fodboldtræner, da han fik sklerose. Heller ikke en kræftdiagnose bremsede ham. Først nu - efter 41 år i trænertøjet - siger en ualmindelig hjertevarm pigetræner stop.

Opslået af Jysk Fodbold på 18. marts 2016

Log ind