Kan faciliteter fastholde spillerne?
To foredragsholdere med hver deres udgangspunkt gav indspark til forbindelsen mellem en forenings faciliteter og fastholdelsen af spillere.
DBU-projektleder, Annette Westermann, og udviklingskonsulent, Oliver Vanges, var begge på scenen til konferencen Verdens Bedste Fodboldklub. Foto: Martin Hungeberg.
Få øjeblikke efter DBU-projektleder Annette Westermann havde indtaget scenen til fodboldkonferencen Verdens bedste fodboldklubs modul Faciliteter og fastholdelse begyndte debatten. Fra en fodboldleder blev hun præsenteret for problematikken, at nogle pigespillere slet ikke bruger foreningens faciliteter og ikke klæder om eller går i bad efter træning.
- I mange tilfælde er det et spørgsmål om at have en kultur. Min egen datter spiller i en klub, hvor badetid nu er blevet fastlagt som en del af træningen. Det er den vej, klubben vil, de vil skabe en kultur, der kan gavne det sociale liv. Det var faktisk svært for spillerne i starten, fordi de ikke var vant til det. Vores undersøgelser i DBU viser, at det sociale er meget vigtigt for især pigespillerne, og det kan klubbens faciliteter være med til at understøtte, svarede Annette Westermann, der har pige- og kvindefodbold som sit primære arbejdsområde.
Hun vil gerne benytte en bredere definition, når der tales om faciliteter i fodbold- og foreningssammenhæng.
- Ordbogen siger, at faciliteter er rammerne om en aktivitet - som eksempelvis fodbold. Men kigger vi på det i et fastholdelsesperspektiv, så er vi nødt til at se faciliteter som rammer om både sociale aktiviteter og det sociale liv i en forening. Søren Østergaard (leder af Center for ungdomsstudier, red.) siger det godt med få ord: Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder. Det vigtigste er, at der skabes relationer, at det sociale vægtes højt, og at der bliver fokuseret på pigefodbolden, så den her gruppe spillere er motiverede til at blive i klubberne, forklarede Annette Westermann.
DBU-projektlederen fremviste samtidig tal fra projektet Pigernes stemme, der afslørede, at næsten halvdelen af de adspurgte pigespillere højest bruger deres forenings klubhus én gang i måneden. Kun seks procent havde svaret, at faciliteter betød noget for, om de ville blive ved med at spille fodbold.
Ny medlemssammensætning
Udviklingskonsulent Oliver Vanges fra Lokale og Anlægsfonden bebudede, at han ville udfordre tankegangen og tallene, da han overtog taktstokken efter Annette Westermann. Ifølge udviklingskonsulenten kan fokus på de sociale aspekter ved foreningslivet overskygge, at faciliteterne skaber grobund for både medlemsfremgang og fastholdelse.
- Vi ved selvfølgelig, at faciliteter ikke gør det alene. Brugere og ledere er helt afgørende i en fastholdelseskontekst. Men måske spiller en klubs omklædningsrum eller klubhus ikke en stor rolle lige nu, fordi de simpelthen ikke bliver brugt. Hvad hvis det ændrede sig, og der i stedet blev tænkt nyt og anderledes? Jeg tror selv på, at faciliteter har en rigtig stor betydning, og det er også, hvad vi hører fra de steder, hvor projekter bliver ført ud i livet, lød det fra Oliver Vanges.
Nøjagtig som DBU’s Annette Westermann ser han en stor opgave i at analysere medlemmernes aktuelle behov og samtidig have øje for, at sammensætningen af de idrætsaktive danskere har ændret sig markant over de senere år.
- I 1964 var der dobbelt så mange aktive mænd som kvinder. I dag har kvinder netop passeret mændene i statistikkerne, og vi ser også, at flere og flere ældre bliver en del af idrætten, mens nye idrætstilbud konstant pibler frem. Som forening bør man derfor spørge sig selv, hvad vores rekrutteringspotentiale egentlig er. Man kender de eksisterende medlemmer, men hvor skal de nye komme fra? Hvordan skaber man rammerne, så man både får nye medlemmer og samtidig fastholder dem, man allerede har? Det kunne være ved at nytænke faciliteterne og skabe et andet grundlag, afsluttede Lokale og Anlægsfondens Oliver Vanges.
Foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner kan søge om støtte til byggeprojekter i kategorierne idræt, kultur og fritidsliv. Hvert år giver der rådgivning samt støtte på 80 mio. kroner til nytænkende projekter. Idrætsbyggeri tegner sig for 73 procent af det samlede tilskud. Læs mere om, hvordan man kan komme i betragtning til støtte på loa-fonden.dk.| Foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner kan søge om støtte til byggeprojekter i kategorierne idræt, kultur og fritidsliv. Hvert år giver der rådgivning samt støtte på 80 mio. kroner til nytænkende projekter. Idrætsbyggeri tegner sig for 73 procent af det samlede tilskud. Læs mere om, hvordan man kan komme i betragtning til støtte på loa-fonden.dk. |
|---|
