Min mening: Vi har alle et ansvar når de unge spiller
Unge fodboldspillere har endnu lettere ved at falde i oddset- og spilfælden. Derfor er der brug for en høj grad af ansvarlighed fra os alle. Også fra spiludbyderne selv, mener DBU Jyllands formand, Bent Clausen.
Vi har alle et ansvar for at sikre, at unge mennesker får et ansvarligt forhold til sport og spil. Foto: Henrik Bjerregrav
Det er blevet endnu lettere at oddse på fodboldkampe end for 15-20 år siden, hvor man var nødt til at trodse vind og vejr, for at komme ned i byens kiosk eller brugsforening, og sætte krydserne.
I dag kan vi smide en sum penge på ugens fiduser uden at skulle udfylde en seddel og aflevere den til den lokale brugsuddeler. Vi kan gøre det hurtigt – og vi kan gøre det overalt. Alene ved at benytte vores mobiltelefoner.
Tit er det i omklædningsrummet i fodboldklubben, at tommelfingeren lander på enten 1, X eller 2 – eller her, hvor vi hører om weekendens gevinster. Derfor har vi i breddefodboldklubberne også ofte mulighed for at fornemme, om spilleriet har taget overhånd. Om ansvarligheden er sat over styr.
I fodbolden bruger man tit begrebet ”fodboldfamilien”. Og det nok ikke nogen tilfældighed. Ligesom i en rigtig familie har vi nemlig ofte fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig blandt familiemedlemmerne, og hvordan alle har det. Om end, det nok trods alt i en lidt mindre skala i fodboldfamilien.
I Danmark må man ikke spille lotterier eller skrabespil, hvis man er under 16 år gammel, og aldersgrænsen for at spille online eller lave væddemål hos en spilforhandler er 18 år. Men det betyder ikke, at de unge ikke færdes i en verden, hvor spil og konkurrencer er en del af dagligdagen. Derfor er det er vigtigt, at børn og unge lærer at navigere i de mange spilmuligheder, de møder i deres hverdag, så de ikke ender med at beskæftige sig med voksenspil eller kommer ud i spilproblemer.
Derfor gik Behandlingsstedet Frederiksberg Centeret, DBU, DGI, DIF og Danske Spil for nogle måneder sammen om kampagnen: Sport, Spænding og Spil, der var målrettet unge i sportsklubberne, deres trænere og deres forældre.
Kampagnen havde som hovedformål at få samtalen i gang om de unges spillevaner. Uanset om det er kortspil i klubhuset, væddemål om kampresultater eller computerspil med klubkammeraterne.
Det først skridt i forebyggelsen er at kunne tale om sine spillevaner. Hvad spiller man sammen med vennerne? Er det om penge? Fortæller man det til nogen, når man har tabt?
Men hvordan kan man som voksen starte den samtale? Vi ved godt, det ikke er den letteste samtale at starte – hverken som ung eller voksen. Derfor indeholdt kampagnen helt konkrete råd til, hvordan det gøres. Samtidig forsøger den at inddrage de unge selv, så de husker at tale med deres kammerater eller går til en voksen, hvis de føler sig usikre.
Vi kan ikke løse alle problemer over natten med kampagner, men hvis vi kan få bare lidt flere voksne og lidt flere unge til at tale sammen om deres spillevaner, så er vi nået et stykke.
Ansvaret ligger bestemt også hos spiludbyderne. Og her er der grund til at kippe med flaget for en aktør, hvor man næsten kan høre deres slogan inde i hovedet: ”Til glæde og til gavn” – nemlig Danske Spil, som hvert år støtter gode formål med over 1 mia. kr. via de såkaldte udlodningsmidler, som også kommer fodbolden til stor gavn.
Hos Danske Spil har man nemlig taget et aktivt valg for at bibeholde ansvarligheden hos spillerne. Blandt andet overvåger man spilaktiviteterne og ringer til de spillere, som man frygter er på vej ud i en decideret spilafhængighed. Omsorgsopkald, kalder Danske Spil det selv. Stor ros for det.
Jeg er sikker på, at Danske Spil fortsætter ud af samme ansvarlige tangent.
Sammen kan vi sikre, at den øgede tilgængelighed ikke bliver en uansvarlig, men en farbar vej.
Med venlig hilsen
Bent Clausen
Formand DBU Jylland