Min Mening: Musestille musketerer
Holdledere er en væsentlig del af fodboldfamilien. Og bare fordi de sjældent sætter sig selv i fokus, skal de alligevel anerkendes for det store og vigtige arbejde, de udfører i klubberne.
Bent Clausen, formand i DBU Jylland. Foto: Henrik Bjerregrav.
Når en holdleder melder sig til tjeneste for et lokalt fodboldhold, så er der helt naturligt en stribe opgaver, som vedkommende forventes at løse. Som de enten selv skal løse, eller som de skal koordinere at få uddelegeret.
Det er ting som at sørge for, at spilletøjet bliver vasket, boldene pumpet, vanddunkene fyldt, frugten skåret og medbragt, pladser nok i bilerne, holdkortet udfyldt og vinke med flaget på sidelinjen. Det er alt sammen vigtige opgaver, som er med til at gøre spillernes, forældrenes og ikke mindst trænernes hverdag lettere.
Men ofte stopper opgaverne ikke der for en fuldblodsholdleder. For hurtigt og umærkeligt bliver holdlederen suget ind i et fodboldholds forunderlige univers, hvor det ikke handler om praktiske gøremål, men derimod menneskelige værdier.
Det er fx omsorg, hvis en spiller bliver skadet eller sat af holdet, og det er hjælpsomhed, hvis en spiller skal hentes et bestemt sted, eller har glemt støvler eller benskinner. Det er kendetegnende for holdlederen, at han eller hun naturligt overtager den type opgaver også.
Holdets talisman
Holdlederfunktionen bliver sjældent fremhævet, men det skal man ikke tage fejl af. I en ny undersøgelse foretaget af DBU Jylland tilkendegiver 93,3 procent af respondenterne (primært fodboldspillere og trænere), at holdlederen er ”meget vigtig” eller ”vigtig”, mens blot 2,6 procent mener, at funktionen er ”mindre vigtig” eller ”slet ikke vigtig”.
Derfor er det kun rimeligt at antage, at den altruistiske holdleders indsats skam bliver bemærket og påskønnet af de øvrige aktører omkring et fodboldhold.
Mange steder er en holdleder simpelthen holdets talisman, som spillerne kan betro sig til, og træneren kan stole på. Og det helt unikke ved holdledere er, at de ikke forventer noget til gengæld. De glæder sig oprigtigt på spillernes og trænerens vegne og ved at være en del af holdets fællesskab.
Det betyder dog ikke, at de ikke skal have anerkendelse. For det fortjener de.
Se også
Indstil frivillige til DBU Jylland-priser
Læs fodboldmagasinet Jysk Fodbold med stort tema om holdledere
