MIN MENING: Kommunal sparekniv kan koste lokalsamfund dyrt

En breddefodboldklub klarer sig først og fremmest på grund af de mange ihærdige frivillige, som året rundt yder en stor indsats uden at få en rød reje for det. Men selv om hverken spillere eller frivillige ledere får løn for deres indsats, så er der udgifter forbundet med at holde en breddefodboldklub kørende. F.eks. er det ind imellem nødvendigt, at klubhuset får en klat maling. Det kan også være, at boldene efterhånden har udtjent deres værnepligt eller at målnettene er mørnede. Derfor var jeg mildest talt ærgerlig over at læse i Jydske Vestkysten tidligere i august, at seks ud af ti syd- og sønderjyske kommuner har haft sparekniven fremme på sport- og fritidsområdet. Det betyder nemlig også, at tilskuddene til breddefodboldklubberne har været på skrump. For der er ingen tvivl om, at både kommuner og fodboldklubber har glæde af hinanden, ligesom det er et faktum, at det er dårlig nyt i kassererens Excel-ark med klubbens regnskab, når tilskuddene bliver mindre.

Talrige undersøgelser peger på, at fodbolden er afgørende for et godt lokal- og kommunalsamfund. At den lokale fodboldklub kan være et arnested for tillid i en by. Et sted, der i den grad får fællesskabet og sammenholdet til at spire. Og ifølge Danmarks førende fodboldforsker, Peter Krustrup, som de sidste tre år har været professor og forskningsleder ved institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, er fodboldens positive afkast enormt, også ud fra et sundhedsperspektiv. Uanset om der er tale om personer, som er ramt af prostatakræft, som har været inaktive i en årrække eller bare tørner ud for den lokale Serie 6-klub på syvende år, så er der store gevinster at hente på sundhedsfronten ved at spille fodbold. Og det må da være noget, som står højt oppe på ønskesedlen i enhver kommune?

Jeg tror ikke på, at kommunerne af ond vilje har lavet et overlagt greb ned i den pengekasse, som var tilsigtet de lokale fodboldklubber. Der er nok nærmere tale om, budgetterne bare er skredet lidt år for år. Men det går ikke. For selv en lille besparelse på budgettet kan mærkes i en breddefodboldklub, hvor det ofte er en kamp at få de sparsomme midler til at række, når man forsøger at tilbyde medlemmerne faciliteter og rammer, som man kan være bekendt. Jeg forstår sagtens, at man som kommune skal have mange forhold med i sine overvejelser, når man skal have enderne til at mødes. Men det giver ikke mening at give fodboldklubberne en økonomisk knytnæve i maven. For den økonomiske håndsrækning gør en forskel. Og hver eneste krone klubberne får, bliver modtaget med kyshånd. Så midlerne kan komme kommunen flerfoldigt til gode i sidste ende. For investeringen er godt givet ud, når man kigger på bundlinjen. Her er resultatet nemlig både borgere, som er gladere og sundere, samt et lokalsamfund som fungerer langt bedre.

Derfor vil jeg gerne give en klar og velment opfordring til byrådene, når budgetterne bliver lagt: hold sparekniven væk fra sports- og fritidsområdet. Betragt det som en investering, der kommer mangefold igen.