25-års jubilæum: Fra kolde kontanter til følelsesladede fodboldentusiaster
Ole Frandsen har 1. april 2021 været ansat i DBU Jylland i et kvart århundrede. Chefen for DBU Jyllands turneringsafdeling er oprindeligt bankuddannet, men finder sig bedre til rette blandt fodboldens ildsjæle, som han i øvrigt selv tilhører med 23 år som fodboldformand i Fårvang IF.
Ole Frandsens stemme må være den mest velkendte blandt fodboldens mange aktører på jysk grund. Telefonheadsettet er i hvert fald nærmest en fast del af fodboldmandens look.
Stemmerne i den anden ende af linjen stopper nemlig aldrig. Der kommer en endeløs række af spørgsmål om turneringssammensætning, dommere, regler, modstandere, karantæner, kørselsafstande, dispensationer og meget, meget mere.
På sin egen myndige og tålmodige facon forklarer den erfarne turneringschef tingenes tilstand til de entusiastiske fodboldfolk. Indimellem høres også den karakteristiske kluklatter gennem gangene på DBU Jyllands kontorer i Tilst ved Aarhus. Og langt de fleste af opkaldene ender da også godt. Hvis ikke i forsoning, så i det mindste i fælles forståelse.
1. april 2021 har Ole Frandsen i 25 år gjort sit ypperste for bedst muligt at servicere de jyske fodboldildsjæle i DBU Jyllands tjeneste. Det bliver i første omgang fejret ganske beskedent grundet corona med en frokost blandt nogle af kollegaerne på kontoret.
Der er dog også planlagt en reception i anledning af Ole Frandsens jubilæum fredag 27. august klokken 14 på Fodboldcentret i Tilst.
Ny boldgade for den boldglade
Karrieren startede ellers i en helt anden arena for unge Ole Frandsen. Han blev bankuddannet i Sparekassen Bikuben i 1988 – senere blev han afdelingsleder i samme bank som blot 27-årig – og havde faktisk en lys karriere i bankverdenen i udsigt.
Men jobbet i banken blev mere sælgerorienteret end Ole Frandsen brød sig om, og derfor søgte han nye veje, da han så jobopslaget til JBU’s turneringsafdeling på bagsiden af fodboldmagasinet Jysk Fodbold.
Da han samtidig selv nød at sparke til bolden som aktiv Serie 5-spiller i Fårvang IF og generelt var meget interesseret i fodbold, var det faktisk meget ligetil for ham. Han søgte derfor stillingen og fik den.
Ole Frandsen har dog for længst lagt fodboldstøvlerne på hylden og i stedet siddet solidt placeret på formandsposten i imponerende 23 år i hjerteklubben, Fårvang IF. Men æraen står for fald, da Ole Frandsen stopper sit frivillige virke i Fårvang IF om få dage, helt præcist fredag 9. april.
Sammen med konen, Anne Mette Christensen, venter en ny fast base, da huset i Fårvang netop er blevet solgt, og de rykker i en ejerlejlighed centralt beliggende i Silkeborg.
Jeg ved, at glæden er lige stor, om det er til Superligaen eller til Serie 4.
Imponeret af de frivilliges engagement
Vi har stillet jubilaren fem spørgsmål, som giver svar på nogle af hans tanker om sig selv og jobbet.
1. Hvordan plejer du at forklare folk, hvad dit job går ud på?
Det bliver som regel lidt en længere forklaring, der altid starter med: Hvert år spilles der mange tusinde fodboldkampe, pr. weekend er det flere hundrede, og det udløser en række udvisninger og indberetninger, som der skal tages stilling til. Der skal også være en dommer til hver kamp, og der skal være nogen, der finder ud af, hvem der skal spille mod hvem. Det er blandt mine opgaver.
2. Du har været ansat i 25 år i DBU Jylland. Hvordan har det været?
Det har været et kæmpe privilegium at arbejde med nogle af mine store fritidsinteresser; fodbold og det frivillige foreningsliv. Det har været lærerigt og spændende. Mange ting går igen, men jeg har også været med i en periode med en stor udvikling. I starten brugte vi rigtig meget kopi- og faxmaskiner. Der har været en stor udvikling hen mod digitaliseringen.
3. Er der nogle ting, der kan blive ved med at overraske dig?
Jeg bliver både overrasket og imponeret over det engagement, der bliver lagt for dagen rundt omkring i klubberne. Og jeg ved, at glæden ved en oprykning er lige stor, om det er til Superligaen eller til Serie 4.
4. Hvad har været den sjoveste oplevelse i de 25 år?
Kort tid efter min ansættelse var jeg med på en landskampstur til Parken. Jeg havde overhørt, at bussen under kampen blev flyttet til et andet sted. Efter kampen løb jeg tre-fire gange febrilsk rundt om Parken og ledte efter en bus. Det var i en tid, hvor ikke ret mange (heller ikke jeg) havde mobiltelefon, så gode råd var dyre. I stedet fik jeg et lift af en anden bus, der også skulle mod Jylland. På Fyn blev jeg så genforenet med mine nye kollegaer.
5. Du taler med mange klubfolk hver dag – hvordan er de egentlig?
Rigtig mange har som jeg selv været med i mange år, men heldigvis kommer der løbende nye til. Jeg har haft den fordel, at jeg har gode forudsætninger for at sætte mig i deres sted, da jeg selv gennem alle årene også har været frivillig. Men jeg vil igen pege på deres fantastiske engagement. Det er meget gennemgående.
Alder: 54 år |