Det er lige før, du med en veludført flugter kan sparke fra Skelund IF til Veddum IF. Du skal nok have vinden i ryggen og blylodder i støvlerne, men så kan det også næsten lade sig gøre. Én ting skal du dog ikke være så bekymret for: Du rammer ikke nogen bil eller øvrige køretøjer i forsøget. For der er ikke meget trafik på vejene herude. De to landsbyklubber har blot 2,5 kilometers afstand imellem sig, og så definerer de sig begge som landsbyklubber.

I dag sidder to af klubbernes frivillige i Skelund IF’s klubhus på en bagende varm solskinsdag og reflekterer over, hvordan livet er i en landsbyklub. Skelund har et indbyggertal lige under 400, og fodboldklubben har 96 registrerede fodboldspillere. Naboerne fra Veddum er lidt mindre. Byen har et samlet indbyggertal på 337, og i fodboldafdelingen i Veddum IF kan de tælle 63 medlemmer.

Søren Engelhard er blandt andet formand i Skelund IF, og han betegner forholdet mellem de to klubber på denne måde:

- Vi hader hinanden i to gange 45 minutter, plus måske lige lidt efter, når vi har lokalderby, som i øvrigt bliver kaldt Nordens El Clasico. Der kan altså godt være knald på. Men bagefter sidder vi som regel og får en øl sammen og flere fra begge byer kan sagtens tage i byen sammen, lyder det oprigtigt fra Søren Engelhard.

Mikkel Arnskov er dagens repræsentant for Veddum IF. Han er med i klubbens støtteforening og sponsorudvalg og tidligere både træner, holdleder og bestyrelsesmedlem i Veddum IF. Han nikker anerkendende i takt til Søren Engelhards opridsning af de to klubbers tilhørsforhold.

De er begge enige om, at de to klubber hader hinanden af et godt hjerte, men hverken kan eller vil undvære naboerne.

Fodboldklubberne herude er byens hjerte. Det er der ingen tvivl om. Søren Engelhard, formand i Skelund IF

Skelund IF
Klubberne ligger i Sydhimmerland og af større byer i nærheden har de Hadsund og Hobro, og så har de sommerferieparadiset Øster Hurup i umiddelbar nærhed.

Skelund IF har et hyggeligt klubhus uden de helt store dikkedarer. Der er fine omklædningsfaciliteter, en klassisk kantine, et større opholdsrum og ikke mindst ”Players Lounge” med poolbord, dartskive og en blød sofa. Den velplejede kampbane er usædvanligt flot indhegnet med reklamebander næsten hele vejen rundt.

Byen har hverken skole eller daginstitutioner, og det er da også begrænset, hvad klubben har af børne- og ungdomsspillere. Her er et klubsamarbejde med tre nærliggende byer for at få et tilbud til områdets fodboldglade børn og unge.

Det er især på seniorsiden, at Skelund IF har fat i medlemmerne. Klubben har hele fire seniorhold. Tre herrehold fordelt med to i Serie 5 og ét i Serie 4, mens der senest også er kommet et kvindehold til, som begår sig i syvmandsrækken. Det kræver lidt koordinering at få holdene fyldt op, men i skrivende stund lidt mere end midtvejs i efterårssæsonen er det lykkes at stille til et hold til samtlige kampe.

Seneste skud på stammen er kvindeholdet, hvor Søren Engelhard også er involveret.

Vi har jo faktisk lige startet et kvindehold op. Det bundede faktisk også i det ”had”, der er mellem vores to klubber. For mine to døtre de ville gerne spille fodbold igen, men de ville ikke spille i den blå Veddum-trøje. Jeg tilbød at være træner, og så gik vi ellers i gang, siger Søren Engelhard og fortsætter med at fortælle om den lidt træge start for holdet.

Podcast: Livet i en landsbyklub

Vi tog optageudstyret med til Skelund og har lavet en episode af vores podcast, Klubhuset, med snakken med de to klubmænd her. Find podcasten på dbujylland.dk/podcast eller, hvor du ellers normalt finder dine podcasts.

- Første gang var vi tre. Anden gang var vi fem. Og nu ligger vi på en 10-12 stykker hver gang. Og det er spillere som kender en, som kender en, som kender en. Så det er en blandet skare, men de hygger sig. Det eneste krav der var for at de kunne komme på holdet, det var, at de skulle fortælle, hvilket form en fodbold har. Det er måske et plat spørgsmål, men der er ikke nogen, der har svaret forkert endnu. På den måde er det lykkes at få et kvindehold. Og jeg håber, vi får lidt flere spillere, så det kan blive et 11-mandshold. Men er det et syvmandshold, vi kan holde kørende, så er det det, vi gør, lyder det med ildhu fra holdets nye træner.

Søren Engelhard giver her sit bud på, hvordan det er muligt at stille med så mange hold.

- En del af medlemmerne i klubben er unge, som er taget til større byer for at studere. De holder alligevel fast i vores lille fodboldklub. Mange af vores medlemmer har en tilknytning til byen, men der er også dem, som lige kender en fra byen, siger han.

”Formanden”, som Søren Engelhard udelukkende bliver kaldt, er da også bevidst om fodboldklubbens betydning for hele byen og lokalsamfundet.

- Fodboldklubberne herude er byens hjerte. Det er der ingen tvivl om. Uden fodboldklubberne i Skelund og Veddum, så tror jeg ikke, der havde været så meget gang i byerne, som der er, fordi det er et samlingspunkt for alle. Der er også folk, som tænker, at ”vi kan da lige gå derover, nu når der er fodboldkamp. Det kunne jo være, vi stødte på én, vi kendte”.

For mig er det ikke blot en fodboldklub. Det er et holdepunkt i byen. Mikkel Arnskov, Veddum IF

Veddum IF
I den lidt mindre by godt to kilometer nord for Skelund har vi så Veddum. Heller ikke i Veddum er en skole, men de har til gengæld en dagplejer, som giver håb om flere tilflyttere i form af børnefamilier.

Veddum IF har ligesom Skelund IF fire seniorhold. De kan mønstre to herrehold i henholdsvis Serie 4 og 5, samt to kvindehold, som henholdsvis spiller med i Serie 1 og i syvmandsrækken. Klubmanden indrømmer dog, at det ofte er et stort puslespil at få enderne til at mødes med de fire seniorhold.

Og klubmanden fra Veddum IF er Mikkel Arnskov. Han er dagens repræsentant for klub og by, og han er medlem af fodboldklubbens støtteforening og sponsorudvalg, og tidligere har han været både træner og holdleder i klubben. Derudover er han en meget aktiv fodbolddommer.

For ham er der ingen tvivl om, at fodboldklubben har en helt central plads i byens aktivitetsniveau.

- Det er meget væsentligt med en fodboldklub i et landsbysamfund. Det er i mine øjne ikke bare en fodboldklub, det skal være en klub for hele byen, hvor folk med flere forskellige interesser kan mødes, lyder det fra Mikkel Arnskov, som tidligere har været i klubbens fodboldbestyrelse og blev valgt ind allerede som 16-årig.

Majbøgen

Majbøgen er en festlig tradition, som blandt andet lever i det sydhimmerlandske område. De deltagende byer stiller en majbøg/majstang op. Det er en konstruktion, der bliver pyntet med grene og blade, og på enderne hænger så to ringe. Det handler så for folk fra hver by at stjæle ringene fra nabobyerne, ofte i nattens mulm og mørke. Det hele slutter med en fest, som oprindeligt markerede begyndelsen på et forhåbentligt frugtbart år i landbruget. I dag er holdes traditionen vist mest ved lige for festens skyld.

- For mig er det ikke blot en fodboldklub. Det er et holdepunkt i byen. Der skal ske noget for at holde byen i gang. Det med at komme ned og se fodbold og hyggesnakke, det er der heldigvis mange, der vil. Men der skal også ske noget i byen for dem, som ikke interesserer sig for fodbold.

De holder i området et årligt arrangement, som hedder Majbøgen (og den kan du læse mere om lige her (pil til faktaboks med Majbøgen). Det er traditioner som denne, der sammen med en god og sund fodboldklub er med til at holde gang i landsbyerne. Og ofte er det fodboldklubbens frivillige, som giver en hånd med i forhold til at arrangere øvrige tilbud, ifølge Mikkel Arnskov.

- Det er jo tit Tordenskjolds Soldater, der træder til for at hjælpe, siger han og påpeger alligevel en fordel ved den model:

- Det er ikke udelukkende negativt at være få. For så ved man også, at man skal hjælpe til og bakke op, ellers er der ingen, der gider at tage initiativ til noget.

Afhængige af hinanden
Initiativ er der altså masser af i de to små byer og fodboldklubber. Ikke mindst takket være kræfter som Mikkel Arnskov og Søren Engelhard.

De to klubfolk kender hinanden ganske udmærket og undervejs i snakken er der da også røget frem og tilbage med kække bemærkninger. Drillerierne er en naturlig del af den rivalisering, der er mellem de to klubber. Men når alt kommer til alt, så kan de nok ikke undvære hinanden, hverken på eller udenfor banen.

- Veddum IF er en helt fantastisk klub at arbejde sammen med. Vi hjælper hinanden, hvor vi kan. Jeg synes, vi har et fantastisk samarbejde, erklærer formanden fra Skelund IF, Søren Engelhard.

Mest tydeligt er det gode samarbejde til de to landsbyers årlige idrætsuger. Når ugen sluttes med en stor fest i Skelund, så kommer seniorspillerne fra Veddum og hjælper til med at stå i baren. Og omvendt så står Skelund-spillerne i baren til Veddums grisefest. Begge bartender-opgaver foregår naturligvis i hjembyens klubtrøjer, så der fyger efter sigende en del kommentarer afsted sådan en aften.

- Den ene tjeneste er jo den anden værd, slutter Mikkel Arnskov fra Veddum, inden Søren Engelhard alligevel får det sidste ord:

- Klubberne består, fordi der er så mange ildsjæle i de to byer. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det skal lukkes ned. Ikke i min levetid i hvert fald, og jeg er ikke halvt gået, lyder det endeligt fra den 44-årige Skelund-formand.

Læs mere om fodbold på landet: