Derfor får du mange afbud fra dine seniorspillere
De unge voksne har travlt med høje krav til uddannelse og dertilhørende studiejobs. Det vanskeliggør et helhjertet engagement omkring fodboldholdet. De unge voksne er dog ikke mere egoistiske end tidligere, påpeger ungdomsforsker.
Når Liverpool FC eller Real Madrid tørner ud til en ny sæson, så har de henholdsvis 26 og 27 navne listet op i deres spillertrup. Faktisk gør det samme sig gældende for klubber som Fårvang IF og Foulum IF i Serie 2 i de jyske rækker. Her kræver det i gennemsnit 27 forskellige spillere for at gennemføre en sæson, som vel at mærke er på 14 kampe. Det afslører helt nye tal, som du kan læse mere om på denne side.
Hvis man kigger på de nyeste medlemstal for jyske fodboldspillere, kan man glædeligt konstatere, at der er 4658 flere seniorspillere registreret end året forinden. Paradoksalt nok har der i samme periode været et fald i antallet af hold meldt til i 11-mandsrækkerne. Der er et samlet fald for herrer og kvinder på 112 hold. Det må derfor være rimeligt at lave slutningen, at det kræver flere spillere end tidligere at deltage med seniorhold over en sæson.
Det kræver flere spillere for at få det til at fungere. Det ser vi med holdsport generelt.
Men hvorfor kræver det flere spillere for at kunne stille et fodboldhold? Er de unge voksne mere egoistiske i dag og vælger egne behov før fællesskabets? Så enkelt er det ikke, lyder det fra Jens Christian Nielsen, der er ungdomsforsker ved Aarhus Universitet.
- Jeg kan sagtens forestille mig, at der kommer flere afbud til træningspas og kampe fra spillerne i seniorrækkerne. Der er masser af undersøgelser gennem de seneste 15 år, der peger på, at det er svært at få den gruppe til at forpligte sig og også få dem til at deltage i det frivillige foreningsliv. Samfundet har også ændret sig markant i den periode, siger ungdomsforskeren.
- Men det er en udvikling, vi ser. Det kræver flere spillere for at få det til at fungere. Det ser vi med holdsport generelt.
Ændret samfund og større krav
Et fodboldtilbud er i udgangspunktet ret ufleksibelt med faste træningstider og kampe. Det harmonerer ikke altid med de unges tilværelse, hvor de har mange jern i ilden, ifølge forskeren.
- Det er svært for de unge voksne i den alder, hvor de er i livet med stort fokus på uddannelse og arbejde. Når man har vagter med skiftende arbejdstider, er det svært at koordinere, for arbejdstiderne ligger jo ofte samtidig med fodbolden. Så når mange unge voksne vælger at dyrke fx fitness, er det ikke kun fordi, de ønsker at være individuelle, men det passer simpelthen bedre ind i deres hverdag, siger han og tilføjer:
- Samfundet har også forandret sig, tidligere lukkede butikkerne lørdag klokken 14.00, sådan er det ikke længere. Desuden er der også større krav om, at de fokuserer fuldt ud på deres studier og skal have gode karakterer, siger ungdomsforskeren, der selv tidligere har toppet karrieren i Københavnerserien, og som fortsat hopper i fodboldstøvlerne og spiller firmafodbold.
Det er altid frustrerende for træneren, når der tikker afbud ind. Foto: Henrik Bjerregrav.
Mange spillere er ikke nødvendigvis en fordel
Når der igen tikker afbud ind fra fire-fem-seks spillere, så nytter det ikke at blive irriteret og vred. Det er en gruppedynamik, som kan være svær at vende. Og i den situation mener forskeren, paradoksalt nok, at det kan være en ulempe at have 25-30 spillere at tage fra.
- Der bliver en selvforstærkende dynamik. For hvis der først kommer tynde afbud, så får man ikke samme forpligtelse på holdet. Hvis der ovenikøbet er mange spillere i truppen, så tænker spillerne ”der er andre, der kan tage min plads”. Derfor kan afbuddene sidde løsere, hvilket jo er irriterende for træneren.
- Hvis man derimod har færre spillere, så vil de nok også hurtigere føle en større forpligtelse over for hinanden. For så vil de tænke, at ”hvis ikke jeg dukker op, så bliver det hårdere for min holdkammerater”. Man kan godt argumentere for, at det vil være nemmere at få en mere commited gruppe, hvis der er færre spillere på et hold, lyder vurderingen.
Direkte adspurgt, om de unge tænker mere på sig selv end tidligere, tager ungdomsforskeren hurtigt de unge voksnes parti.
- Nej, de unge er ikke mere egoistiske i dag. De skal bare hele tiden selv træffe nogle valg, mange flere end vi andre skulle. Så mød dem med en forståelse for deres arbejds- og uddannelsessituation. Men det er klart, at hvis de vælger brunch eller biftur med kæresten over holdet, så er det helt legalt at gå i en dialog med dem om det, siger Jens Christian Nielsen.
Få hjælp fra gruppens kerne
Det kan være vanskeligt at stå alene med ansvaret for at sikre et tilfredsstillende fremmøde. Derfor peger Jens Christian Nielsen på, at du med fordel kan udpege nogle medsammensvorne på holdet.
- Find en stærk kerne på holdet og gør dem til dine ambassadører. Det virker stærkere, hvis det er en holdkammerat, der siger ”kom nu med til kamp eller træning”, end hvis det igen og igen er træneren, opfordringen kommer fra, lyder det fra ungdomsforskeren.
Jens Christian Nielsen er ungdomsforsker ved Aarhus Universitet. Han foreslår at få ambassadører på holdet for at undgå for mange tynde afbud. Foto: Aarhus Universitet.
Samfundet har også forandret sig, tidligere lukkede butikkerne lørdag klokken 14.00, sådan er det ikke længere.
- Så vil jeg også opfordre til at give de unge mennesker noget ansvar, så de føler en forpligtelse for at dukke op. Forklar dem, at det betyder noget, de er til stede og sammen med holdet.
Jens Christian Nielsen erkender, at det er supersvært at finde en god løsning på udfordringen. Men afslutningsvis appellerer han til, hvad du som træner skal være meget varsom med i en situation, hvor du bliver ramt af mange afbud.
- Det er i sagens natur frustrerende at få mange afbud, men pas på med at presse spillerne. Det er en vanskelig balance med, hvor meget du kan tillade dig at stille krav, og hvor meget de kan presses. Den bitre tilgang er ikke løsningen, i hvert fald ikke i længden. Lyt i stedet til spillerne om deres situation, lyder opfordringen fra Jens Christian Nielsen, der altså er ungdomsforsker ved Aarhus Universitet.
