Kommentar: Et særligt område er afgørende for idrættens fremtid

Efter 12 år som bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund takker DBU Jyllands formand, Bent Clausen, af på forbundets årsmøde lørdag den 7. maj. I nedenstående kommentar giver han sit bud på, hvad den nye bestyrelse i Danmarks Idrætsforbund og idrættens øvrige organisationer bør fokusere på i årene fremover. Indlægget bringes også af mediet, Idrætsmonitor:

KOMMENTAR:

Af Bent Clausen, afgående bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund, næstformand i DBU og formand for DBU Jylland.

Jeg er stolt over at være en del af idrætten i Danmark.

Bevares. Der er massevis af udfordringer og bestemt også plads til mange forbedringer. Men generelt er vores særlige idræts- og foreningsmodel utrolig velfungerende og værdifuld for både den enkelte dansker og for vores samfund som helhed.

Efter 12 år i bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund er tiden nu kommet for mig til at overlade posten til nye kræfter, og det har været både en fornøjelse og en ære at være med til at arbejde for udviklingen af hele dansk idræt.

DIF er en spændende og kompleks organisation, som favner hele spektret, fra de ypperste eliteudøvere til de gladeste amatører (sagt med den største respekt). Det er en stor opgave, og kunsten er naturligvis at finde den rette balance, uden at svigte det ene område på bekostning af det andet, men det synes jeg, at DIF er blevet bedre til, i tæt samarbejde og dialog med specialforbundene.

Det er dog ingen hemmelighed, at det for alvor er breddeidrætten, som jeg brænder for, og det er heller ingen hemmelighed, at det er her, at jeg ser vores største udfordring i fremtiden – nemlig omkring frivilligheden.

Sårbarhed og nye muligheder

Corona-krisen blotlagde, at foreningslivet og fællesskabet fortsat er attraktivt og efterspurgt, også i en moderne verden, hvilket er utroligt positivt. Men vi så også, at frivilligheden er udfordret. Mange foreninger har muligvis fået deres aktive helt eller delvist tilbage efter corona-nedlukningerne, i hvert fald mange udeidrætter, men det kniber måske lidt mere med de frivillige kræfter, og hvis de endelig er kommet tilbage, er deres villighed til at investere mange timer, måske ikke helt så stor som tidligere, og det viser en sårbarhed, som vi skal være yderst opmærksomme på.

Men det er også muligheden for at kigge frivilligheden efter i sømmene og finde nye og endnu bedre løsninger. Mange forbund og foreninger har fokus på sponsorer, men er der også fokus på f.eks. en frivilligheds-strategi og en frivillig-ansvarlig?

Idrætten skaber sammenhængskraft

Foreningslivet spiller en meget vigtig rolle i det danske samfund, i både by og på land, og det gælder ikke mindst idrætsforeningerne. Man siger, at foreningslivet er den lim, der binder lokalsamfundene sammen, knytter bånd mellem mennesker, skaber sammenhængskraft, styrker fællesskabet og bærer næring til den tillid, som er så vigtig for vores samfund. Det er store ord, men de passer.

I den kontekst er frivilligheden altafgørende. Uden frivillighed, ingen idrætsklubber. Ingen til at træne børnene. Ingen til at planlægge turneringskampene og stævnerne. Ingen til at stå i cafeteriet. Ingen til at skaffe penge til klubkassen. Og sådan kunne jeg blive ved.

Derfor bliver det efter min opfattelse Danmarks Idrætsforbunds vigtige opgave at sikre optimale rammer, så frivilligheden også kan trives i fremtiden.

For det er ikke en selvfølge, at der står frivillige klar til at samle opgaverne op. Når jeg kigger ud over Jylland, hvor jeg selv bor, bliver det nogen steder sværere og sværere at lave stærke idrætsfællesskaber i de små lokalsamfund, når folk flytter mod storbyerne.

Lykkeligvis er der mange ildsjæle, der knytter næverne, samler folk omkring sig og dyrker fællesskabet, både i foreningerne og blandt de frivillige. Vi oplever også, at nutidens forældrene har en voldsom fokus på kvalitet, ligesom den de møder, når de benytter sig af kommercielle services og bekvemmeligheder. Men kvaliteten kommer jo altså kun, hvis vi alle selv giver en hånd med i foreningen. Man kan ikke købe sig til foreningsliv. Her handler det om værdier.

Derfor skal det også være attraktivt at være frivillig. Det kan foreningerne selv gøre meget for, men det er altafgørende, at DIF og specialforbundene sætter frivilligheden øverst på dagsordenen og i kraft af sin position og sin stemme fortsat presser på for at udrydde administrativt bøvl og bureaukratisk besvær. Frivillige må ikke blive kastebolde imellem centrale myndigheder og kommuner. Ildsjæle og velmenende mennesker må ikke løbe sur i offentlige systemer og miste lysten. Det skal være sjovt og nemt at være frivillig, blandt andet ved at udnytte de digitale muligheder.

Løft frivilligheds-faklen

Jeg er positiv omkring fremtiden, for jeg tror så meget på foreningslivets værdi og menneskers lyst til at være sammen om idræt, men det kræver, at politikere, myndigheder og en organisation som DIF tager det dybt alvorligt og prioriterer frivilligheden.

I idrætten har vi en tendens til at fokusere meget på medlemstallene, men egentlig bør vi fokusere mindst lige så meget på de frivillige trænere, instruktører, ledere og hjælpere m.fl. For de er vejen til foreningslivets succes, de vellykkede aktiviteter, fællesskabet, trivslen i foreningen, på holdet osv. – og dermed også vejen til at tiltrække og fastholde flere i idrætten, også alle dem der aldrig når medalje-skamlen, men som mest sparker skævt eller har svært ved at holde på ketsjeren.

Jeg håber, at den nye DIF-bestyrelse tager godt fat om frivilligheds-faklen og løfter den højt op til glæde og gavn for alle i dansk idræt og vores samfund helt generelt.