Kom med helt tæt på Årets Fodboldklub

Børnefodbold: TRIF blev DBU Børneklub i 2022

År 1 som DBU Børneklub har været et startår, og det første de to børneudviklingstrænere kastede sig over, var at forme en børnestrategi. De har lænet sig meget op ad DBU’s børnestrategi, men har tilpasset udformningen, så den er målrettet dagligdagen i TRIF. Det første år har de været to børneudviklingstrænere, men efter eget ønske stoppede Mikkel Melgaard, og derfor fortsætter Mathias Haulrik nu alene.

Meget af forarbejdet er lavet i samarbejde med Anders Gerber, der er trænerrådgiver. I fællesskab har han og de to børneudviklingstrænere forberedt trænere og forældregrupper på, at der kommer nogle fælles retningslinjer, samt at børneudviklingstræneren vil komme og overvære træningspas og måske endda komme med udviklingsforslag. Det er blevet taget godt imod af trænerne, som faktisk har haft et ønske om det. Alle trænere bliver også tilbudt C1-kurser.

Så kom arbejdet med at nedskrive Den Gule Tråd, som er retningslinjerne for børnefodbolden i TRIF.

Da græsset så blev grønt, begyndte arbejdet med at hilse på trænerne og spillere og kigge på, hvordan de skal arbejde videre med at forbedre de enkelte årgange. Det er også det fedeste for Mathias Haulrik, som helst vil være ude på banen.

Det er jo ikke alle trænere, som har lige kompetencer fra start, så de forsøger at sætte nogle retningslinjer som alle kan være med på, fx fælles opvarmning og afslutning. Det er et godt startpunkt at have, mener de.

Det overordnede mål for Mathias Haulrik:

”Vi ønsker at give børnene de bedst mulige forudsætninger for at blive så gode, de kan, og at de samtidig har det sjovt.”

Fra 2023 er det Mathias Haulriks ønske at være endnu mere synlig på banerne og at kunne supervisere yderligere i forhold til sidste år. De arbejder på hele tiden at blive mere skarpe på, hvad kan gøres bedre.

Med tilgangen af børneudviklingstræneren har børnetrænerne en direkte go-to-guy, hvilket gør det lettere for forældretrænerne at henvende sig med spørgsmål af helt lavpraktisk karakter. Det er ikke en udfordring, der nødvendigvis er stor, men man må heller ikke negligere den.

Fakta – Den Gule Tråd:
Udpluk fra Den Gule Tråd, som er TRIF’s børnemiljømodel:

• Overordnet vision er ”flere og bedre spillere”
• Træning starter og slutter samlet
• Træning med ældre/yngre årgang mindst én gang årligt
• Afvikling af to årlige forældremøder, hvor Fodboldudvalget skal deltage i det ene forældremøde
• Alle skal efterleve fairplay
• Nedsættelse af forældreudvalg, som laver sociale arrangementer
• Ingen træner med joystick
• Ingen selektering, men niveaudeling
• Flest muligt, længst muligt

Pigefodbold: Nu skal pigerne på banen
TRIF er på mange måder en moderne fodboldklub, men på især ét meget centralt område, der halter de gevaldigt. Der er nemlig næsten ingen organiseret pigefodbold i klubben, blot to hold er meldt til i DBU Jyllands turneringer i henholdsvis U14 og U16. Derudover er der enkelte piger, som spiller med drengene.

Det er klubben selv pinligt bevidst om, og 2023 bliver året, hvor de sætter ind på området.

De har fået Pigeraketten, som skal afvikles i den sidste uge i sommerferien. Det bliver forhåbentligt startskuddet til at få flere piger til at spille fodbold i TRIF. Der skal laves noget benarbejde inden, så klubben er gearet til, at der kommer et stort rykind af piger. De skal introduceres til Den Gule Tråd, de skal gerne træne samtidig på årgangene, der skal købes nye bolde, og endelig skal der også være trænere klar.

De skal også i gang med at forberede nogle af klubbens U16-piger til at være med som trænere omkring de mindre piger. Det håber klubben meget på kan lade sig gøre. De mener, det er vigtigt med en stor pige omkring holdet, som kan lægge en arm om dem, når en forældretræner har været irriterende eller uretfærdig.

”Det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt, også for forældrene.”

Grundlaget for en stor pigeafdeling er der. Det er ikke problemet. Der er lige så mange piger, som der er drenge. De har nogle klubber omkring os med gode afdelinger med pigefodbold. Der er nogle af de fodboldglade TRIF-piger taget ud, for der har de setup’et.

De har bare ikke været dygtige nok til at få fat i de rigtige piger med de rigtige forældre til at begynde med at spille fodbold, og som kan trække de øvrige med. De er klart optimister, og de mener, det er en fed udfordring. Potentialet er der med en stor folkeskole og et godt opland.

Af en eller anden grund har det aldrig rigtig været sat i system med pigefodbold i klubregi. Men nu bliver det rodfæstet i Fodboldudvalget, og derfra skal det gerne køre – og være en naturlig del af TRIF-fodbold.

Ungdom – kontakten til efterskoleeleverne er afgørende
I TRIF er de både så heldige og dygtige, at de har hold i alle de traditionelt vanskelige årgange U16, U17 og U19. Dog kun på drengesiden. Det er her, mange klubber desværre oplever et stort frafald, da andre interesser kan have en tendens til at skubbe fodbolden lidt i baggrunden. For ikke at tale om alle dem, som tilbringer et år på efterskole.

Men i TRIF er de altså lykkes med at beholde spillerne, og det skyldes ikke mindst trænerne. De fremhæves for at have et godt kendskab til spillerne, samt holde kontakten med de spillere, der er afsted på efterskole. Netop kontakten til de efterskoleramte er en af kilderne til, at TRIF kan mønstre hold i de her årgange. De unge bliver inviteret til sociale arrangementer, fx i jule- og påskeferien. Og hvis de er hjemme fra efterskoleopholdet af forskellige årsager, så er de velkomne til at træne med i TRIF.

Det samme gør sig i øvrigt gældende med de spillere, som vil prøve sig af på en højere hylde – de får alle at vide, at døren i TRIF står åben, hvis de får lyst til at vende hjem.

”Den direkte kontakt er altafgørende for at få dem hjem igen. Uanset om de er ude for at teste sig selv af, eller mens de er på efterskole. Vi må aldrig være for fine til at tage dem hjem igen.”

Samtidig oplever de i TRIF, at det er vigtigt, der er et U19-hold, så der er et hold at vende hjem til, når spillerne kommer retur fra efterskoleopholdet.

De har gennem en stribe år haft en U19-afdeling med 20-24 spillere, så der er en stor og konkurrencedygtig afdeling i klubben. Derudover har de typisk en håndfuld U19-spillere, som allerede i forårssæsonen bliver indlemmet i seniorafdelingen omkring førsteholdet i Jyllandsserien.

Transitionen mellem ungdom og senior
Pt. har klubben fem U19-spillere, der er med omkring Jyllandsserieholdet i seniorafdelingen. Selvom det naturligt er et konkurrencemiljø, når de er så højt oppe i rækkerne, så er det først og fremmest vigtigt, at spillerne har det godt socialt. Derfor er de gode til at tage imod de unge i seniorafdelingen. Den sociale del af at være seniorspiller i TRIF er kæmpestor. Det er noget de lægger stor vægt på.

”De unge kommer op i flok og får lov til at smage på livet som seniorspiller i TRIF.”

Klubben viser, at den kan tilbyde de dygtigste noget fodbold på et vist niveau. Det er også med til at holde dem hjemme i TRIF. Samtidig deler de matrikel med Viden Djurs, som er et uddannelsescenter for HHX-elever i området. Den lokation gør det lettere at bevare eller endda tiltrække nogle af de unge mennesker.

Senior: Fra lukningstruet til Jyllandsserien
For cirka ti år siden gik TRIF og naboklubben Mørke IF sammen om at holde liv i herreseniorfodbolden i området. Samarbejdet ophørte efter få sæsoner og siden har begge klubber fået gang i deres respektive herreseniorafdelinger.

TRIF fik på daværende tidspunkt et godt kuld op fra U19-årgangen, og samtidig var de ærgerlige over, at de ikke selv kunne have deres egen seniorafdeling. Som Martin Hornbæk Nielsen formulerede det:

”Det kan fandme ikke passe, at vi ikke kan have eget seniorhold”

Trodsreaktionen blev startskuddet til deres egen afdeling, som hurtigt blev til en blomstrende gruppe af herreseniorspillere. Martin Hornbæk Nielsen overtog førsteholdet i Serie 3 for tæt på fem år siden, og nu spiller klubbens bedste mandskab for tredje sæson i træk i Jyllandsserien 2, mens klubbens næstbedste spillere turer ud i Serie 2.

Holdningen er, at det først og fremmest er det sociale, der skal bære afdelingen. Alle har lige vilkår, og når der er sociale arrangementer, er det altid på tværs af holdene. De forsøger også at lægge alle hjemmekampene i forlængelse af hinanden, så spillerne fra begge hold kan overvære hinandens kampe.

Faktisk er de lidt udfordret af, at de to turneringshold er for højt oppe i rækkerne. For det er jo langt fra alle, som kan begå sig i Serie 2, og eftersom det er det lavest rangerende hold, er der ikke noget tilbud til dem, som ikke kan være med. De håber meget på, at de kan starte et tredje hold til sommer, hvor det mere bliver hygge, der er i højsædet end konkurrence. Men det kræver, at de kan holde fast i U19-spillerne, når de cutter navlestrengen til ungdomsfodbold til sommer.

Som træner tror Martin Hornbæk Nielsen på, at der skal være gode relationer mellem spillerne, ikke mindst i en klub som TRIF, som jo altså stadig er en breddeklub. Det opnås på mange måder, og i TRIF har flere af seniorspillerne fx været med til at bygge det nye klubhus og terrasse sammen med træneren og hans far.

” Har man det godt sammen udenfor banen, så tager man det også med på banen.”

Filosofien er, at spillerne skal have det fedt. Der skal være et godt og konkurrenceminded miljø, så de føler, at de bliver udfordret og udviklet. Men samtidig skal de også hygge sig sammen i omklædningsrummet og til diverse arrangementer.

Seniorafdelingen består langt overvejende af hjemavlede spillere, men der er også kommet et par spillere til, som har hørt godt om klubben.

De frivillige – ingen skal stå alene i TRIF
På TRIF’s hjemmeside finder du klubbens værdier nedskrevet. Det er gode værdier som tillid, loyalitet, dialog, engagement, respekt, tryghed og glæde. Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvordan klubben får de her værdier ud at leve i fodboldklubben?

En af de ting, som de gør for at udbrede værdierne, er, at klubledelsen er til stede på ikke mindst børnetrænernes forældremøder. Faktisk har fodboldudvalget opstillet det som et krav, at de skal deltage i mindst ét årligt forældremøde til hvert børnehold. Her fortæller de om klubbens holdninger, fx at det er en frivillig drevet forening, og at alle forventes at hjælpe til. De fortæller om Den Gule Tråd, som er klubbens sportslige rettesnor i børneårgangene.

Og så går de også benhårdt efter at skaffe en holdleder på hver årgang. Det gør de for at beskytte trænerne. Erfaringen er, at trænerne knækker halsen, hvis de bruger for meget tid på alt, der ikke lige foregår på banen.

Med tilgangen af en børneudviklingstræner oplever fodboldudvalget i TRIF, at der er kommet langt færre henvendelser til dem, da trænere og forældre i stedet retter deres henvendelse til netop børneudviklingstræneren. Det er også med til at lette hverdagen for medlemmerne i fodboldudvalget.

”Vi vil gerne lave den gode fortælling om det at være frivillig”

Faktisk er det meget typisk for fodboldudvalget, at de ønsker at gøre det lettere og mere attraktivt at være frivillig i TRIF.

Formanden, Rikke Baarstrøm, ønsker at starte en frivillighedskoordinator op. Det skal være en frivillig, som er med til at sætte tingene i system for de øvrige frivillige i klubben. Fx ved at beskrive de opgaver, der nu engang er i en fodboldklub. Især er det vigtigt at beskrive et estimeret tidsforbrug ved de forskellige opgaver, har hun erfaret.

Derudover skal hver årgang have en frivillighedsansvarlig, som skal være bindeled mellem frivillighedskoordinatoren (ledelsen) og de enkelte årgange og hold. Den ansvarlige frivillige skal ikke nødvendigvis selv løse opgaverne, men i stedet sørge for, at der er nogle hjælpere, og at opgaven bliver løst.

Klubben vil gerne værne om sine frivillige. De oplever, at folk gerne vil hjælpe, men det skal give mening, før folk ønsker at deltage i det frivillige arbejde. En årlig trænerjulefrokost har også vundet indpas, og opbakningen er nu god til den.

Nye trænere modtager en velkomstfolder med masser af praktiske informationer, som de nye trænere kan have gavn af, inklusive kontaktpersoner. De forsøger at klæde deres trænere og frivillige bedst muligt på.

Et af de forestående projekter er at starte et trænerakademi for ungdomsspillerne op i klubben. Det skal være en fast årlig camp for U13 drenge og piger. De vil gerne involvere de unge spillere i klubbens øvrige arbejde, fx som hjælpetrænere på børneholdene – og meget gerne at de som minimum tager et C1-kursus. Som ungtræner får de fællesture til store fodboldkampe og derigennem et stærkt fællesskab.

Faciliteter: Udendørs klubhus giver klubliv
TRIF’s placering i byen Rønde er ganske smuk, ikke mindst med Kattegats bølger i baggrunden.

Klubbens anlæg ligger i forbindelse med Viden Djurs, som har et handelsgymnasium i Rønde. Fodboldklubben har lokaler og omklædningsfaciliteter tilgængelige i det store ungdomscenter, men folk kom ikke rigtig derover, når der er kampe, og det har ærgret klubledelsen. Det er flot med uddannelsescentret, men måske ikke så hyggeligt og indbydende.

De har derfor tænkt ud af boksen. Eller måske rettere ind i boksen. De har i 2021 smækket en tifodscontainer op på arealet mellem kunstgræsbanen og græsanlægget. Containeren er blevet bygget om til en kiosk, der sælger øl, pølser og kaffe, når der er kampe på anlægget.

Rundt om containeren er bygget en flot træterrasse, og skråt ned under terrassen er bygget en tribune med 70 genanvendelige sæder fra det tidligere Superligastadion i Silkeborg. Sæderne købte klubben på auktion.

Fra både tribuner og træterrasse er der udsigt til kunstgræsbanen, og formanden har svært ved at skjule sin begejstring over det nye klubhus og kalder det ”nærmest genialt”. Hun fortæller, at mange af de gamle Rønde-folk er kommet igen, hvor der nu er godt med liv hernede.

”Andre klubber siger, hold kæft det er smart”.

De planlægger ofte flere kampe i forlængelse af hinanden, så der kan komme flere tilskuere og bedre klubliv på den baggrund. Til den første kamp med de nye faciliteter, var der et sted mellem 300 og 400 mennesker som tilskuere. Det var en vigtig kamp (som TRIF vandt stort) på en dejlig juni-aften.

Det gav et boost, og nu har de omkring 100 tilskuere til førsteholdets kampe. Det er altså mange af de gamle Rønde-folk, som er kommet igen, nu hvor der er et godt med liv. Det er altså selvforstærkende med de her ret mange tilskuere.

Kunstgræsbanen fra 2015 er naturligvis også med til at holde gang i klublivet året rundt. Den består af en 11-mands- og en 8-mandsbane, og formanden er glad for beslutningen om at lave en ekstra stor bane, trods de ekstra udgifter til den. Det giver flere muligheder til både flere spillere på banen ad gangen, samt gode alternativer for opvarmning til kampene.