"Hold op, hvor spillede vi godt. Men dommeren var virkelig ringe!"

KOMMENTAR:

Af Bent Clausen, formand, DBU Jylland og Morten Rask Thomsen, formand, DBU Jyllands dommerudvalg

”Nøj, hvor drengene på Serie 4-holdet var gode i dag. Det var helt vanvittigt, at vi tabte 1-3. Men dommeren! Hold da op, sikke en klaphat. Det må vist være ny verdensrekord i fejl og dårlige beslutninger. Det er jo helt til grin”.

Ovennævnte er et fabrikeret eksempel.

Men det kunne sagtens være taget ud af et virkeligt referat fra et fodboldholds Facebook-side.

For sjovt nok er der nogle steder en tendens til, at spillere og trænere meget let kan se igennem egne fejl og mangler. Men dommerens derimod? Der rækker overbærenheden ikke helt så langt. Faktisk tolereres fejl slet ikke.

Vorherre bevares, vil nogen måske sige. Det må man da finde sig i som fodbolddommer. Dertil er svaret: Absolut nej. For dommeren er en frivillig, som fortjener respekt. Selvfølgelig kan der blive sagt meget i løbet af en fodboldkamp. Fodbold er følelser. Men som fodboldorganisation vil vi ikke acceptere, at en dommer overfuses af en aggressiv træner, at det bliver personligt eller at dommere hænges ud på f.eks. sociale medier.

Spændende at være dommer

Sidste år lancerede vi en mini-kampagne for at sætte fokus på dommeres vilkår i fodboldverdenen. Det skete under overskriften ”jeg laver fejl”. 

Budskabet i kampagnen er i dag mindst lige så aktuelt som sidste år og kan og bør i princippet gentages igen og igen.

For formålet med kampagnen var at gøre opmærksom på, at vi naturligvis alle må acceptere, at fodbolddommere laver fejl – ligesom alle vi andre i øvrigt også gør. Også ”drengene på Serie 4-holdet”.

For fejl er en naturlig del af fodbolden.

Vi tager ikke dette emne op, fordi det er forfærdeligt at være fodbolddommer, eller fordi vi ikke kan rekruttere nye aspiranter til vores grunduddannelse. Fakta er at det er sjovt og spændende at være fodbolddommer, og faktisk er antallet af aktive dommere højere end de sidste mange år.

Og det vil vi værne om.

For sådan en udvikling er ikke kommet af sig selv. Der investeres rigtig mange midler og mange menneskelige ressourcer – både fra medarbejdere og frivillige - i at gøre det attraktivt at blive og være fodbolddommer.

Det har bl.a. betydet, at der i dag følges op på nye dommere på en langt bedre måde end tidligere, at uddannelsen er blevet mere digital og hurtigere at gennemføre, at dommerne har fået flere digitale værktøjer i hverdagen, bl.a. et særlig onboading-system af nye dommere, og med et nyt vælg-selv-system giver det mere fleksibilitet for den enkelte dommer at sammensætte sit eget kampprogram.

Behov for at styrke samspillet

Men fakta er desværre også, at vi trods de positive tendenser fortsat mangler dommere, og det nytter jo ikke noget, at der rekrutteres og uddannes en masse nye aspiranter, hvis de lige så hurtigt vælger at stoppe igen, fordi de mødes af en negativ kultur i fodboldklubberne, hvor der ikke er forståelse for dommerens rolle, og hvor fejl ikke tolereres.

Vi har derfor behov for at styrke samspillet med fodboldklubberne omkring kampmiljøet, samt ikke mindst adfærden over dommerne.

Vi ved fra diverse tilfredsundersøgelser, at rigtig mange dommere føler sig taget godt imod i fodboldklubberne.

Og vi ved også, at mange klubber sætter en ære i, at fodbolddommerne skal føle sig velkommen, når de kommer ud og dømmer. I Mønsted IF Fodbold siger de f.eks. ”Tak fordi du kom, dommer”.

Men nogle gange kan det være svært at få de gode intentioner fra fodboldklubbens bestyrelseslokale formidlet helt ud på banen til trænere, spillere, forældre og tilskuere.

Derfor får vi også – som nævnt i indledningen - løbende sager ind, hvor enten trænere, spillere eller tilskuere er gået over stregen. Enten i forbindelse med selve kampen, eller måske efterfølgende, hvor der tages kontakt til dommeren med personlige beskeder via sociale medier eller i form af skriverier på anden vis, f.eks. et kampreferat.

Fokus på fejlkulturen

Vi sanktionerer naturligvis i de pågældende sager, også hårdt, når det er nødvendigt. Men vi vil jo allerhelst være disse sager foruden, for så er skaden jo allerede sket.

Derfor skal vi kraftigt opfordre alle klubber til at tage ansvar for problemstillingen. F.eks. ved at italesætte emnet på bestyrelsesmøder, trænermøder, spillermøder og forældremøder.

Budskabet kan jo ret simpelt være, at dommeren er repræsentant for fodboldforbundet og en frivillig aktør, der naturligvis skal behandles med den nødvendige respekt på lige fod med alle andre.

Men det kan også være at sætte fokus på hele fejlkulturen.

For vi bør alle tilskynde til, at det er ok at begå fejl. Ikke fordi vi skal begå fejl med vilje, men fordi fejl er en del af fodbolden. Også for dommerne. Og at vi alle sammen må acceptere dette. Uanset hvor svært det kan være, når det går ud over vores eget hold.

Vi har behov for, at fodboldklubberne spiller sig tydeligere ind på banen, når det gælder spilleres, træneres og tilskueres adfærd.

Et ændret mindset

Tiden er inde til at ændre mindsettet. Og vi har brug for klubbernes hjælp til at markere, hvad der er er acceptabelt, og hvad der simpelthen ikke er.

Fodbolddommeren udøver ledelse på banen. Fodboldklubbens bestyrelse skal udøve ledelsen overfor klubbens medlemmer, trænere, ledere og tilskuere, så alle forstår, hvordan vi opfører os overfor hinanden både på og udenfor banen.

Vi vil også som organisation komme til at se nærmere på hvilke redskaber, som vi kan trække op af værktøjskassen for at skubbe på en ændring. Det kan f.eks. være et eftersyn af kravene til, hvad der forventes af en fodboldklub, når vi sender en dommer ud for at dømme. Og vi vil nok også se på, om vi har de rigtige sanktionsmuligheder.

For vi vil ikke acceptere, at dommere stopper, fordi de føler sig behandlet dårligt, når de er ude som frivillige. Det er ikke rimeligt for den enkelte person, og det er ikke sådan, at vi ønsker at fodbolden skal være.