KOMMENTAR:

Af Bent Clausen, formand, DBU Jylland

Fodbold i skolegården, i idrætstimerne eller det store frikvarter er noget, som de fleste af os har minder om fra folkeskolen.

I disse år hører vi meget om, at børn og unges daglige bevægelse er på en nedadgående kurve sammen med skærmenes indtog. Derfor kan det også undre én, at den nye aftale om folkeskolen, som et bredt flertal for nylig blev enige om, blandt andet afskaffer det centrale krav om daglig bevægelse i skolen.

I DBU har vi fra sidelinjen fulgt debatten om den nye aftale, der i grove træk medfører en betydelig ændring i styringen af den danske folkeskole med øget selvbestemmelse og mindre detailregulering fra statens side, så skolerne får mere frihed til at prioritere lokalt og gøre undervisningen mere fleksibel.

Et livslangt tilbud

Vi vil ikke være smagsdommere over folkeskolen og den nye aftale generelt, men der er alligevel så mange elementer i den, som på den ene eller anden måde gør, at vi skal tænke i nye baner.

For det første afskaffes det centrale krav om 45 minutters daglig bevægelse, og i stedet får skolerne mulighed for selv at beslutte, hvordan de vil integrere fysisk aktivitet i skoledagen.

Som det også er blevet påpeget af Danmarks Idrætsforbund (DIF) spiller fysisk aktivitet en central rolle i børns læring og trivsel, og det er derfor isoleret set bekymrende. Vi skal bevæge os mere – ikke mindre.

Vi ved også fra forskningen, at regelmæssig bevægelse bidrager til forbedret indlæring, øget trivsel og generelt en bedre skoleoplevelse for eleverne. Vi bør derfor alle arbejde for, at idrætten bliver et livslangt tilbud.

Nyvunden frihed

For det andet åbner aftalen op for kortere skoledage og mere fleksible undervisningsformer og skolesamarbejder – blandt andet med det lokale foreningsliv.

Det er derfor vigtigt, at den nyvundne frihed ikke ender med at nedprioritere fysisk aktivitet i skolen. Tværtimod bør det ses som en opfordring til at tænke kreativt og innovativt i, hvordan vi integrerer bevægelse i børns skoledag på nye og engagerende måder.

I DBU ser vi et kæmpe potentiale i et forstærket samarbejde mellem folkeskolen og de lokale foreninger – i vores tilfælde fodboldklubber.

Vi tror på, at fodbold – og idræt generelt – kan spille en afgørende rolle i at sikre, at børn fortsat får den nødvendige fysiske aktivitet.

Gennem et tæt samarbejde – som den nye aftale også åbner op for – kan vi udvikle skræddersyede tiltag, der ikke blot opfylder skolernes behov for at integrere bevægelse, men også stimulerer børnenes interesse for idræt og fysisk aktivitet på anderledes måde end hidtil.

Derfor vil vi gerne i dialog og arbejde sammen med skoler, kommuner og andre relevante aktører landet over for at afsøge de nye samarbejdsmuligheder lokalt og derved bidrage til, at børn og unge ikke bevæger sig mindre, bare fordi det centrale krav om daglig bevægelse forsvinder.

Ikke kun et sted for akademisk læring
Interessant er det, at der indføres et lokalt valgfag i 7.—9. klasse, der blandt andet giver skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøtter motion og bevægelse i udskolingen for eksempel træneruddannelse, friluftsliv eller vandsport, alt efter hvad der er særlige forudsætninger for.

Det kan være i samarbejde med lokale idrætsforeninger.

Det er også mulighed for, at skolebestyrelsen kan rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

Vi ser det her som en oplagt chance for at forme en fremtid, hvor fysisk aktivitet og foreningsidrætten kan blive en større og mere integreret del af den danske folkeskole.

Men det kræver, at vi sammen genovervejer og fornyer vores tilgang til fysisk aktivitet i folkeskolen, så fremtidens skole ikke kun er et sted for akademisk læring, men også et sted, hvor børns fysiske og mentale sundhed bliver prioriteret højt. Som så forhåbentlig følger dem resten af livet.

Debatindlægget er bragt i Altinget Idræt den 8. maj 2024.